Pizza med basilikums-mozzarella

Nogle gange hører man om en ide og så skal den bare afprøves.

Sådan havde jeg det, da jeg læste det her indlæg fra den amerikanske blog Ideas in food.  De havde arbejdet videre med en ide som stammer fra bloggen Cooking Issues, der altid er et besøg værd.

Helt basalt går det ud på at udtrække/tilføre de aromatiske stoffer fra krydderurter til et andet objekt under tryk i en sifon.

Desuden har jeg fået mig en pizzaspade af den gode slags. Lavet af tyndt metal og ikke afprøvet endnu. Plus jeg havde fået en ide til hvodan jeg kunne få min ovn varm nok til at lave en afskygning af pizza i stenovn.

Pizzaen skulle holdes simpel med mozzarella tilført basilikum og lige lidt hjemmelavet bacon, når det nu bare ligger der og venter.

Jeg blandede om eftermiddagen en hurtigt dej på almindelig hvedemel. Det er ikke altid man skal prøve at være autentisk. Et skvulp vand røg i en skål. En lille smule gær blev opløst i den.
Jeg er ikke den store bager, for mange regler og  for meget præcision. Så jeg gik efter mavefornemmelsen med lidt mel først. Derpå en skævt olivenolie, lidt salt og så røre det hele rundt.
Tilsæt mel indtil det har stadig er fugtigt men er blevet en dej.
Bliv ved med at folde den sammen – strække den ud og folde den sammen – indtil du føler at dejen begynder at give modstand.

Et af de trick jeg har lært om alt bagning af brød er at det gælder om at få så mange luftbobler ind i dejen og det gør du på den måde. Sæt dejen til side og lad det hæve i nogle timer.  Slå dejen ned (nænsomt), del den op i portioner der passer til den størrelse pizza du vil lave.
Du kan bare lade dem hæve endnu nogle timer og så bruge dem – eller du kan pakke dem ind i plastic wrap og lade dem ligge i køleskabet et døgn eller to. Det forøger bare den gode smag. Husk at lukke wrappet godt ellers har du dej over hele køleskabet. Yop, personlig erfaring:)

I køleskabet havde jeg et glas med soltørrede cherrytomater i olie som var udvalgt til at blive til tomatsovs. Her kunne jeg følge tricket fra en dansk familie der havde boet i USA nogle år om at reducere 10 dåser flåede tomater til ingenting. Eller kunne have brugt friske tomater, lavet en tomatsovs med hvidløg, løg, lidt balsamico og så videre:
Men jeg valgte at holde det enkelt – de soltørrede cherrytomater blev drænet for olie og smidt i en blender med lidt salt og pebet indtil det var blevet en god ensartet masse. Hurtigt, let og velsmagende.

Min ovn kan gå op til 300 grader celcius, hvilket er noget jeg værdsætter jævnligt. Pizza laves bedst ved højere temperaturer og skal ikke tage mere end cirka 90 sekunder i ovn. Sådan en varme kan jeg ikke lave, men jeg havde en ide.
På den andenøverste rille i ovnen satte jeg en plade omvendt ind så min pizzaspade havde let ved at lægge pizzaen og tage den ud igen.

Næste skridt var tænde oven på 300 grader celcius  og lade den blive rigtig godt varm. Så lad den stå et kvarters penge for fuld drøn efter den har ramt top temperaturen. Mens ovnen blev varm skar jeg nogle skiver hjemmelavet bacon, blancherede dem (for at reducere salt mængden) og sprødstegte dem langsomt. Jeg foretrækker at tilføje min bacon bagefter for at få det sprødt.

Næste skridt var mozzarella og basilikum. En stor håndfuld basilikum blev plukket og skyllet. Mozzarellaen blev skåret i mindre stykker så de kunne komme ned i sifonen.

Først blev basilikumen lagt ned og så mozzarellaen oven på.

Luk låget. Fyld to patroner på sifonen – lad den stå i et par minutter og frigiv så al gassen på engang (ikke noget med at vende den på hovedet. Du kunne ikke tænke dig at åbne en sifon hvor indholdet stadig er under tryk fordi en ting har sat sig fast i ventilen). Så simpelt er det.
Jeg smagte på mozzarellaen og om den ikke smagte af basilikum. Frisk var smagen af basilikum helt tydelig og ren.

Med ovnen varm, smag tilsat mozzarellaen, tomat sovs lavet var det tid til at rulle dejen ud. De professionelle kan gøre det uden rulle, det kan jeg ikke. Så jeg rullede løs indtil jeg havde fået en tynd bund. Flere steder var der store luftbobler i dejen, lige hvad jeg var ude efter.

Derefter blev dejen placeret på min pizza spade (som lige havde fået lidt mel). Tomat spredt jævnt udover, og mozzarellaen ovenpå. Husk lad endelig ikke det her tage for lang tid, så sætter dejen sig fast på spaden. Jeg tjekkede status på dejen ved at ruske spaden hurtigt frem og tilbage for at være sikker på at den kunne komme af i ovnen. Alt så godt ud.

Hurtigt blev pizzaen placeret på den omvendte plade i ovnen, lågen lukket og så var det bare at vente.

Der gik vel en 4- 5 minutter før jeg kunne lugte en færdig pizza derinde, så efter et hurtigt check var det bare at få den ud på en tallerken og lægge baconen på.

Det var en god pizza. Bunden var lige som den skulle være. Tynd og sprød. Vigtigst var, at der i pizzaen var en klar smag af basilikum uden der var basilikum på den.  En spændende teknik der kan bruges til mange andre ting og som skal prøves igen.

Oh ja forresten – ethvert køkken skulle have sig en pizza spade! Hvordan  har jeg kunnet leve uden sådan en?