Pasta med siciliansk olivenolie, parmesan og hvidløg

Før finanskrisen, da rentefrie lån stadig var en god ide og friværdien skulle manifesteres i goder og en livstil som godsejerne under enevælden, snakkede de velbetalte kloge hoveder i medierne løs om det var historien bag ved et produkt der solgte.
Sciliansk oliven på træet

Siciliansk oliven på træet

Jeg var så heldig forleden, at en god ven kunne dele en råvare med en god historie - og en endnu bedre smag. Hans forældre har købt et hus på Sicilien. Med i købet fulgte en have med oliven-, citron- og appelsin træer. De har købt en olivenpresse så de kan lave deres egen olie. Deres egen olie bliver desværre først klart næste år, men indtil da havde han slæbt en dunk af naboens olivenolie med hjem. Det er ikke hverdag jeg får glæden ved at smage en olie og samtidig bliver vist billeder hvor den kommer fra. Billederne fra Sicilien er venligst stillet til rådighed.
Udsigt over området hvor olivenolien kommer fra på Sicilien

Udsigt over området hvor olivenolien kommer fra på Sicilien

Området hvor olivenolien kommer fra på Sicilien, set fra den anden side af dalen

Området hvor olivenolien kommer fra på Sicilien, set fra den anden side af dalen

I en italiensk butik på Falconer Alle i København,  blev jeg for et par år siden vist hvordan man tester oliven olie. Et par dråber i håndfladen og så  gnide dem mod hinanden. Derefter er det at åbne håndfladerne som en skål og så dufte til olivenolien. Frugt, oliven, frisk, der er mange tillægsord at kaste efter den olie, men vigtigst af alt den smagte fantastisk. Mere smag, karakter og dybde end de olier vi normalt køber her til lands. Lidt som skoledrenge, lige før de gør noget de ikke må, fyldt at forventningens glæde kastede vi os ud i debat for at finde den bedste måde at fremhæve og smage olien i en ret. Det tog os ikke lang tid at blive enige om pasta og en simpel tilberedning. Det smagte himmelsk, så meget at jeg den førstkommende lørdag besluttede mig til at servere det for mine gæster som hovedret. Givet, den ser lidt uinteressant ud, men med en god olie og et godt rivejern så er den gode smag lige om hjørnet. Selve retten er utrolig simpel. Du skal bruge pasta, oliven olie, parmesan, hvidløg og salt.
Sicilianskoliven på træet

Siciliansk olivenolie

Et fed hvidløg

Et fed hvidløg

Parmesan

Parmesan

Jeg har lige forkælet mig selv med et Mircoplane rivejern og den her var det perfekte tidspunkt at indvie mit nye værktøj. Kog noget pasta. Når pastaen er al dente, hæld vandet fra. Riv parmesan og hvidløg over den varme pasta. Brug endelig ikke en hvidløgpresser da smagen så bliver alt for kraftigt. Har du ikke et rivejern, så skrab et fed hvidløg på langs med en skarp kniv. Det giver dig bedre kontrol over hvor kraftig hvidløg smagen skal være.
Pasta med friskreven parmesan og hvidløg

Pasta med friskreven parmesan og hvidløg

Hæld olie nok til at det lige kan hænge, ved pastaen. Smag til med lidt salt hvis det er nødvendig. Server det med friskreven parmesan over og lad ost og rivejern stå på bordet så dine gæster selv kan rive lidt ost over.
Pasta med siciliansk olivenolie, parmesan og hvidløg

Pasta med siciliansk olivenolie, parmesan og hvidløg

Let, simpelt og aldelels forrygende måltid. Noget af det bedste jeg nogensinde har smagt.

Relaterede indlæg:

, , , , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This