Ost – Hjemmelavet parmesan
Jeg tog en tur ud til Osted Ost & Mejeri der ligger syd for Roskilde for at købe mælken til mit osteri denne omgang. Jeg har prøvet at lave det på almindelig mælk fra discountbutikkerne med udmærket resultat, men de gange jeg har smagt Osteds mælk har den lige smagt af lidt mere. Så med tanke på at den smag må få en indflydelse på den færdige ost. Deres mælk er ikke homogeniseret iøvrigt.
“22 liter mælk”, lød mit svar på hvad de kunne hjælpe mig med i butikken. Hvilket gav mig et underligt blik, men jeg fik venligst stillet en sækkevogn til rådighed, så jeg kunne få det ud til den lånte bil.
Derhjemme havde jeg brugt formiddagen på at få gjort hovedrent i køkkenet. Ost skal i mange tilfælde lagres i lang tid, så det gælder om at holde det hele så rent som muligt. Alt der skulle bruges blev vasket godt og grundigt. For så inden brug at blive skoldet med kogende vand. Selv tallerkenen jeg brugte til at ligge piskeris og andet på havde fået den tur.
Hvad skal man bruge for at lave ost? Read more »






