Archive for the 'Dessert' Category

Food pairing #2 – Citronskal og kardemomme is

IMG_1435.jpg

Madparing, eller på engelsk: Food Pairing er sjovt at lege med, og da jeg en dag opdagede at citronskal og kardemomme ligger ret tæt rent smagsmæssigt, så skulle det da prøves at lave en ret hvor begge dele indgik. Nu skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg godt kan li at bruge min ismaskine, så jeg udtænkte hurtigt en nem lille is, hvor smagsgiverne var citronskal og kardemomme.

IMG_1421.jpg

Read more »

Hindbærsorbet

Hindbærsorbet i skålen

Hindbærsorbet er en fantastisk is, der er altid masser af smag i den, og den passer perfekt som dessert, enten alene, eller sammen med f.eks. en brownie. Her i huset, bliver hindbærsorbet nu spist som eftermiddags-snack, dessert, og aftens-kaffe-snack, så den holder ikke længe.

Read more »

Frugtsalat med cognac råcreme

Jeg har fået mig nyt legetøj. Det skulle fejres med en tanke der længe har spøgt: Min version af den klassiske frugtsalat med råcreme.

Frugtsalta med cognac råcremé

Frugtsalat med cognac råcreme

Billeder: HC.

Read more »

Mandarinsorbet med kandiseret mandarinskal

Mandarinis med kandiseret mandarinskal

Hvis man har spist en tung hovedret, så er det ofte rart at slippe for en alt for tung dessert, og der kan jeg personligt godt lide en god sorbet. Frisk og let.

Jeg havde nogle mandariner til overs, og de skulle da bruges til noget, så selvfølgelig blev de lige lavet til en sorbet, som kunne serveres efter en tung hovedret, for ligesom at lette måltidet lidt.

Read more »

Texturas eksperiment 03: Vaniljeis med æble/pære kaviar og lakridsrod sirup

Tid til at lege med mit Texturas sæt i det søde køkken. Lars er den lykkelige ejer af en god ismaskine. En af dem der kan det hele på den halve tid. Nej, jeg er slet ikke misundelig!
Jeg har aldrig været den store dessert mand. Jovel! Smelt chokolade i vandbad, rør smør og æggeblomme i og smag til med sukker, og sæt på køl i et shotglas. Eller min gamle vinder på dessert området: En halv banan på langs i lidt smør på en meget varm pande. Lige dele appelsin og citron saft over. Reducer og tilsæt lidt vaniljesukker efter smag – slut af med at flambere med lidt cognac. Godt nok mange år siden jeg lavede den sidst, men som jeg husker den var den god.
De to opskrifter har mere eller mindre været mit repertoire på dessert fronten. Men mit Texturas sæt har givet mig nogle ideer.

Vaniljeis med æble/pære kaviar og lakridcreme

Vaniljeis med æble/pære kaviar og lakridcreme

Read more »

Granatæble sorbet

granatæbler

Granatæbler, denne underlige frugt, med de søde kerner der smager fortrinligt. Jeg faldt over en flok af disse ‘æbler’ den anden dag i Bazaar Vest, hvor jeg var ude at købe noget lammekød.
Når jeg er i Bazaar Vest, kræver det en tur igennem alle grønthandlerne, de har altid nogle spændende og billige varer til salg. Denne dag faldt jeg over 2 kg granatæbler til 30 kroner. Et fund til pengene , så jeg købte 2 kg. Hvad jeg skulle bruge dem til anede jeg ikke endnu.

Derhjemme blev det første æble flækket, og kernerne pillet ud, så børnene kunne smage lidt på dem.. Der blev dog ikke meget til mig, da granatæblet faldt i rimeligt god jord hos børnene.

Efter lidt research, blev det til at jeg ville lave granatæble sorbet af nogle af æblerne. Mest fordi jeg laver is af en rigtig meget af den frugt jeg får fat i, men også fordi jeg synes den kraftige røde farve på saften i granatæblerne kunne være sjov at lave en is med.
Det skulle vise sig senere at farven blev endnu mere pink end jeg forventede.

Read more »

Bananis

Bananis med brownies

Bananis, normalt når man ser det i køledisken hos den lokale ispusher, så er det en is som er helt gul. Jeg har aldrig forstået hvorfor bananis skal være gul. Det er jo bananskrællen som er gul, og ikke selve frugtkøddet. Måske er det fordi det ser kedeligt ud med en brunlig eller beige bananis, eller også kunne det være isproducenterne rent faktisk bruger bananskællerne til at lave is af, hvem ved?

Read more »

Mynteis med chokoladestykker

Mynteis med chokolade

Mynteis er nok en af de mest oversete istyper som findes, er den lavet godt, så er det en rigtig god is, som man virkeligt har svært ved at slå med andre istyper. Desuden er det ikke lige sådan en is man finder i skranken henne hos købmanden, og hvis man endeligt gør, så er den lavet på essenser, og så går den herlige smag fløjten.

Read more »

Blommesorbet

Blommesorbet færdig i maskinen

Min ‘nye’ ismaskine kom med posten fra Italien, og for lige at se om den havde overlevet postens kærlighed, så skulle den jo lige prøves af. Jeg havde haft en travl dag, så hvad gør man klokken 22 om aftenen når man vil lave is, og der ikke ligefrem er overflod i køkkenet? Man plukker da et par blommer og laver blommesorbet!

Read more »

Ostehapser med safran og trøffelsmør

Ost er en klassisk måde at ende et måltid på. Store osteborde bliver hevet rundt til almen fryd på de bedre restaurationer, og Frankrig bryster sig af at have firehundrede forskellige oste.

Åh ost! Hvid, fast, blød, blå, stærk, mild, gammel, frisk, ung og bare dejlig.  For nogle år siden var jeg på Horizonten i Køge med nogle venner og vi fik serveret en brie der var skåret over på langs og så blidt fyldt med fine skiver af trøffel. De to halvdele lagt sammen igen, pakket ind i film og så lagret i køleskabet i et døgn. Det smagte himmelsk!

Da jeg så fornyligt holdt en lille middag skulle jeg beslutte mig til hvordan den skulle rundes af. Jeg fik lyst til at eksperimentere med teknikken.
Hvidskimmelost som brie og lignende er den perfekt bund for at prøve det her. Jeg dristede mig til at købe en gedeost og en brie i den bedre af de mange discountbutikker her i stormetropolen ud fra tanken, at gik det galt ville jeg ikke ærgre mig over det så kraftigt.

Read more »

« Forrige sideNæste side »