Archive for the 'Bagværk' Category

Brownies

Brownies med bananis

Brownies er min yndlings chokoladekage, og den her opskrift fra Heibergs børnedessertcirkus, er som Morten Heibergs skriver: “Verdens bedste brownies”. Den er simpelthen utroligt lækker, og at den er nem at lave, enten alene, eller sammen med børnene, gør jo ingenting.

UPDATE: Heibergs Børnedessertcirkus er desværre udsolgt fra forlaget, men han har udgivet en anden børnekogebog, nemlig Heibergs vilde dessertcirkus, som også er rigtig god.

Hasselnødder

Verdens bedste brownies

350g smør

350g mørk chokolade, hakket
6 æg
500g sukker
½ vaniliestang (kornene derfra)
225g hvedemel
1tsk groft salt
275g grofthakkede hasselnødder

Read more »

Blommekager

Blommekager

Der er stadig gang i blommetræet, så der kunne da lige blive til nogle blommekager, disse her er en slags store småkager, som kræver lidt fingerfærdighed at lave, men de bliver rigtig gode, så de er værd at bakse med.

Smagen i dem er heller ikke som man er vant til fra småkager, så her er de også et alternativ til de traditionelle småkager.

Read more »

Pate Brisee

Lige en hurtig opskrift på pate brisee, som er en nem dej, som kan indgå i alverdens former for bagværk.

6 dl mel
1 tsk salt
1 tsk sukker
230 gram koldt smør, skåret i tern
½-1 dl isvand

Put mel, salt og sukker i en food processer og kør lidt, så det er blandet godt.

Tilsæt smør, og kør til blandingen er små klumper som ikke hænger sammen. Ca. 5mm i diameter. Imens food processoren kører, hæld da langsomt vandet i, indtil dejen begynder at hænge sammen.

Tag dejen ud, del den i 2, pak dem i film, og put dem i køleskabet mindst en time, før de bruges.

Clafoutis med kirsebær

Clafoutis med kirsebær

Clafoutis! Første gang jeg hørte dette udtryk, var jeg totalt blank. Heldigvis ved Wikipedia ret meget, og kunne fortælle mig at Clafoutis er en fransk dessertkage, som traditionelt laves med kirsebær. En slags bagte pandekager med kirsebær i. Det lød spændende. Jeg er vild med kirsebær, og elsker pandekager, så kombinationen skulle da afprøves.

Traditionelt laver man desserten uden at udstene kirsebærrene, puritanere mener at kirsebærstenene afgiver smag til kagen imens den bliver bagt. Det kan jeg godt fælge dem i, da kirsebærsten afgiver en smag, der minder lidt om mandel. Jeg er nu ikke selv meget for at sidde finde kirsebærsten i mine kager, så jeg tog den hårde tørn med at udstene 500 gram kirsebær i hånden.

På min næste ønskeseddel, står der en kirsebærudstener skrevet på.

Read more »

Food pairing #1 – Rabarber og blåskimmel

Jeg har i længere tid gået og kigget lidt på food pairing. Det vil sige at sammensætte ingredienser efter hvad der rent kemisk er af smagsstoffer i dem.

Food for design har kortlagt omkring 250 forskellige ingredienser, og lavet grafer over hvordan de passer sammen.

Eftersom jeg lige havde været i haven og plukke en ordenlig håndfuld rabarber, så var det nærliggende at prøve at se hvad der blev foreslået af matches dertil. En af de sjovere ingredienser man kan parre rabarber med er blåskimmelost, så det skulle da selvfølgelig prøves.

Read more »

Banankager med kokos og chokoladeovertræk, superlækkert!

Ofte når man laver banankage, eller i dette tilfælde banankager, så bliver det en halvklæg kage som virker tung. Denne opskrift med kokos hjælper med at modvirke dette, og giver istedet en kage som føles lækrere, og ikke er helt så tung.

Opskriften er supernem, og tager 5 minutter at smide sammen, så den bliver ofte brugt i vores køkken, når man lige har et par bananer som trænger til at blive spist.

Opskriften er en tilpasning af de gode banankager i Kager der Smager bogen, som har bragt mange gode kager ind i vores liv.

Færdigbagte banankager

Færdigbagte banankager

Read more »

« Forrige side