Frokost tid og jeg havde brug for noget styrkende, velsmagende og ikke mindst med smeltet ost.
Lun sandwich med skinke, ost, tomat og basilikum
Hvad er mere klassisk end skinke, ost, tomat lagt på brød og lunet i ovn. For derefter at blive fyldt med frisk basilikum og spæde forårsløg.
Hvad er mere velsmagende?
Read more »
Det var lørdag, det var alt for tidligt og jeg var sulten. Nysgerrigt kiggede jeg rundt i køleskabet og i hjørnet lå resterne af en Tomme de Savoie (en helt fantastisk ost – prøv den før din nabo!). En pakke tyndskårne skiver af skinke fra et af de mere eksklusive discountmarkeder lå bagved en halv pakke billig toastbrød.
Parisertoast med Tomme de Savoie
Hen over hylderne i køleskabet flashede Paristertoast i lykkelige glimt for min øjne. Jeg har et kærlighedsforhold til Parisertoast og har haft det siden jeg var knægt. Utallige er de gange venner har ventet på at jeg fik en Parisertoast på den lokale pølsevogn, som regel før vi skulle ud og have det sjovt. Folk bliver iøvrigt meget hurtigt utålmodige:)
Marked i Bayeux
Frankrig, gastronomiens hjemland. Normandiet, D-dag, William eroberen og Calvados. Så meget historie, så mange oste og så kort tid til at opleve det hele.
Jeg har lige brugt en fornøjelig uge i Normandiet, med boplads i Bayeux. Mine forældre havde så venligt inviteret mig på ferie til hyggeligt samvær og en hulens masse oplevelser.
I skal nok slippe for at se samtlige 2.500 billeder jeg fik knipset i løbet af ugen men der var heldigvis, ja dristes til at sige naturligvis, nu det var Frankrig, også en masse gode smagsoplevelser. Read more »
Kapers
Det er ikke alle retter jeg tager billeder af, som bliver beskrevet på sitet og det er ikke alle billeder af råvarer der bliver vist. Det kan være at billedet ikke passer ind i opskriften, der er ..erhm.. for mange dårlige billeder, eller den helt tragiske version hvor retten enten ikke smager godt eller bare er for underlig.
Men der er også mange rigtig gode billeder imellem. Mange af dem passede bare ikke ind i opskriften. Jeg har valgt de bedste, så de kommer jer til gode.
Efter lang tid og overvågning er min parmesan nu ikke længere.
Parmesanen overlevede den eksploderende vandflaske, men jeg har den episode mistænkt for at være med til at fremskynde ostens endeligt.
Langsomt men sikkert, og uden at jeg kunne fjerne det begyndte der at udvikle sig små sorte pletter på den side der havde været hårdest ramt af vandet fra flasken.
Jeg prøvede at gnide den i eddike, kogt vand og andre ting for at stoppe de fordømte prikker. Men jeg kunne se over tid at den ikke stod til at redde.
Inden i så den fin ud og den lugtede stadig ok. Men istedet for at tage chancer så røg den altså ud. Ærgeligt!!
Nuvel, det er en god grund til at prøve at lave en ny snart!
Da jeg sidste år begyndte at lære at lave ost, var det oste der ikke skulle lagres meget som jeg forsøgte med i begyndelsen. Min første ost der skulle lagres var en gorgonzola. Jeg faldt tilfældigt over et billede af dette, mit første forsøg udi lagring af oste.
Første forsøg på hjemmelavet gorgonzola
Ost er en klassisk måde at ende et måltid på. Store osteborde bliver hevet rundt til almen fryd på de bedre restaurationer, og Frankrig bryster sig af at have firehundrede forskellige oste.
Åh ost! Hvid, fast, blød, blå, stærk, mild, gammel, frisk, ung og bare dejlig. For nogle år siden var jeg på Horizonten i Køge med nogle venner og vi fik serveret en brie der var skåret over på langs og så blidt fyldt med fine skiver af trøffel. De to halvdele lagt sammen igen, pakket ind i film og så lagret i køleskabet i et døgn. Det smagte himmelsk!
Da jeg så fornyligt holdt en lille middag skulle jeg beslutte mig til hvordan den skulle rundes af. Jeg fik lyst til at eksperimentere med teknikken.
Hvidskimmelost som brie og lignende er den perfekt bund for at prøve det her. Jeg dristede mig til at købe en gedeost og en brie i den bedre af de mange discountbutikker her i stormetropolen ud fra tanken, at gik det galt ville jeg ikke ærgre mig over det så kraftigt.
Den her er så nem at jeg næsten skammer mig over at skrive den. Men den smager fantastisk, tager ingen tid at forberede, og gør altid lykke.
But the others wait in Casablanca… and wait… and wait… and wait. Kan det blive bedre end at starte det her indlæg med et citat fra min favoritfilm over alle – Casablanca!. Det føltes som lang tid. Det var lang tid, at vente en enkelt uge på at fetaen var parat til at blive brugt første gang. Hver gang jeg åbnede køleskabet stod den bare der, øverst ude til venstre og drillede mig. Hver gang drønede det rundt i hovedet på mig, hvad skal jeg lave med den første gang.
Tomatsalat stod selvfølgelig øverst på listen og selvom jeg prøvede at komme på andet – så vendte jeg tilbage til den hver eneste gang. Den er let at lave, smager fantastisk og fetaen bliver ikke overdøvet.
Feta – eller middelhavsost eller hvad man nu kalder den efter EF-Domstolen gav Fetaen “Beskyttet Oprindelses Betegnelse’ – er en herlig spise. Det var faktisk den første ost jeg prøvede at lave selv sidste år, hvilket passede fantastisk med at min udlejer var på ferie og drivhuset jeg skulle passe var fyldt med tomater. Fjorten dage med sol og tomatsalat med feta. Hvilken sommer!
Nu sommeren er gået på hæld kunne jeg ikke modstod fristelsen til at genskabe den smag.
Posting tweet...
Loading ...
