Grydeskeen.dk

Dagen efter min hjemmelavede bacon var blevet færdig skulle hvidløgs baconen spises i en sandwich til frokost.

Det har været overvældende at skulle gå igang med at eksperimentere og lege med mit nye Texturas sæt (link her). I modsætning til når jeg normalt er i køkkenet er det med elementer jeg kender, varme, kulde, fugtighed, tørhed, surt, sødt og alle de ting vi normalt associerer med at fremtrylle velsmag, så er dette er ukendt område.

Jeg stod en fredag og snakkede med en god kollega om hvordan man kunne lave en nem hovedret og som han formulerede det så elegant: “Noget der bare lige kan rodes sammen og smides i ovnen”.
Så det skulle være nemt at forberede, let at tilberede og smage godt. Store krav, men på ingen måde umuligt.

But the others wait in Casablanca… and wait… and wait… and wait. Kan det blive bedre end at starte det her indlæg med et citat fra min favoritfilm over alle – Casablanca!. Det føltes langt, det var langt at vente en enkelt uge på at fetaen var parat til at blive brugt første gang.

Feta – eller middelhavsost eller hvad man nu kalder den efter EF-Domstolen gav Fetaen “Beskyttet Oprindelses Betegnelse’ – er en herlig spise. Det var faktisk den første ost jeg prøvede at lave selv sidste år

Ost. En spise de fleste af os her til lands tager forgivet. Enten vel indpakket i en af de utallige discountbutikker vi normalt går på jagt i – eller som smagsoplevelser fra ostehandleren, rejsen eller restaurationsbesøget. Men ikke en spise de fleste af os har den store ide om hvordan bliver lavet.