Stemningsbilled fra Mercat de Santa Caterina

Markedet Mercat de Santa Caterina, Barcelona

Jeg har skrevet en del artikler til vores nye serie “Mad i Danmark” på det seneste og der er flere på vej. Men heldigvis er der både oplevelser og inspiration at finde når man er ude at rejse.

Tidligere på året var jeg igen i Barcelona og besøge mine to venner. Første gang jeg var dernede besøgte jeg  selvfølgelig det berømte marked La Boqueria der ligger lige ved siden af Las Ramblas. 

Min to venner bor begge i Barrio Gótic (det gotiske kvarter). Det er den gamle bydel med rødder tilbage fra middelalderen. Et sted jeg er faldet pladask for. Stemningsfyldt, historisk og massere af god mad. My kind of place.

Barrio Gòtic i Barcelona
Barrio Gòtic i Barcelona

På mit første besøg var specielt Søren som havde boet dernede længst ikke så positiv overfor La Boqueria – det var for turistet og overfyldt. Lidt det samme forhold som nordjyder har til Skagen.
Så jeg blev introduceret til markedet Mercat de Santa Caterina. Bygningen stod færdig i 2004 og fremstår flot med dens bølgede tag og buede vinduespartier der får den til at falde naturligt ind blandt de gamle bygninger der omgiver markedet.

Mercat de Santa Caterina
Mercat de Santa Caterina

Det er et sted hvor beboerne i området handler til dagligt. Fiskestader, charcuteri, ost, en stand med æg, slagtere, grøntsager og meget mere fylder rummet. Et lille supermarked ligger diskret i et hjørne og sælger de klassiske supermarked dagligdags nødvendigheder.

En af de ting jeg er helt pjattet med er at det er muligt at købe skroget fra de kyllinger de partere. Et genialt træk der giver umiddelbar mulighed for at kunne lave en god fond – noget som jeg ville ønske man kunne her til lands.

Fiskebod i Mercat de Santa Caterina
Fiskebod i Mercat de Santa Caterina
Charcuteri i Mercat de Santa Caterina
Charcuteri i Mercat de Santa Caterina
Saltet fisk og andre herlige ting i Mercat de Santa Cateri
Saltet fisk og andre herlige ting i Mercat de Santa Cateri
Stemningsbilled fra Mercat de Santa Caterina
Stemningsbilled fra Mercat de Santa Caterina

Min yndlingsbutik er dog http://olisoliva.com/. Et fantastisk lille sted hvor der sælges et utal af olivenolier, forskellige eddiker, safran og andre ting i den dur.

Tit når jeg har siddet og set tv kokke fortælle jubelglad om nu skal vi huske at bruge en god olivenolie bliver jeg altid fyldt med undren over hvad dulen er en god olivenolie.
Vi har ingen mulighed for her til lands at gøre andet end at købe en flaske og så håbe på det bedste hvad angår smag og anvendelighed.
Hos Olisoliva.com bliver der smagt olivenolie og jeg har med stor fornøjelse smagt mig frem til lige den olivenolie der ville passe til den ret jeg ville lave.

Betjeningen er der heller ikke noget at sætte en finger på. Mit spanske er så at sige ikke eksisterende og deres engelsk er kun lidt bedre end mit tyske, så vi har hygget os frem til en handel på en blanding af spansk, engelsk og del fagter. Hyggeligt og med gode råvare.

olisoliva.com
olisoliva.com
Olisoliva.com har et fantastisk udvalg af olivenolie, eddiker og meget mere
Olisoliva.com har et fantastisk udvalg af olivenolie, eddiker og meget mere

Er det første gang du er i Barcelona, skal du på hotel eller i nærheden af det gotiske kvarter så skal La Boqueria opleves. Men har du lejet en lejlighed eller har adgang til et køkken, så får Mercat de Santa Caterina mine varmeste anbefalinger.


Udgivet

i

af

Kommentarer

2 svar til “Markedet Mercat de Santa Caterina, Barcelona”

  1. gastromad Avatar

    Ser ud til, at være anerledes end det turistede Boqueria ved Ramblaen?

  2. Morten Avatar

    Det er knapt så hektisk og mere afslappet.

    Jeg kan godt lide at komme der og der er rigtige gode råvarer at finde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *