Mandarinsorbet med kandiseret mandarinskal

Hvis man har spist en tung hovedret, så er det ofte rart at slippe for en alt for tung dessert, og der kan jeg personligt godt lide en god sorbet. Frisk og let. Jeg havde nogle mandariner til overs, og de skulle da bruges til noget, så selvfølgelig blev de lige lavet til en sorbet, som kunne serveres efter en tung hovedret, for ligesom at lette måltidet lidt. Mandarinsorbet: 500ml mandarinsaft 120g sukker 30g glukosesirup eller flydende honning Har du ikke honning eller glukosesirup, så erstat det med sukker. Det er primært i for at give en blødere konsistens til den frosne sorbet. Instruktioner: Skær mandarinerne midt over, og pres frugtsaften ud af dem. De er så bløde at man ikke behøver en citruspresser. Er der lidt frugtkød i saften (det er der sikkert), kan man lige give den en tur med stavblenderen. Hæld sukkeret i en kasserolle (ikke af aluminium, eller med indvendig kobber), og hæld juice på indtil det er godt vådt. Varm det op under omrøring indtil alt sukkeret er opløst. Sluk varmen. Tilsæt glukosesiruppen, rør rundt, og hæld det så tilbage til resten af juicen. Køl det ned, og frys det i din ismaskine. Har du ikke en ismaskine, så følg instruktionerne nederst i rabarbersorbet opskriften. Så står man jo der med en hel masse skal fra mandarinerne.. De må kunne bruges til noget, udover altså at lave marmelade af. Efter lidt research så blev det besluttet at skallen skulle kandiseres. Nu var det godtnok ikke økologiske mandariner jeg havde brugt, men opskriften på kandiseret skal skrev at man skulle blanchere skallen 2 gange inden man brugte den, så jeg mente det måtte være fint nok. Så kunne man jo bare lade være med at give børnene noget. (de har jo alligevel ikke godt af det sukkerstads 😉 ) Kandiseret mandarinskal: Mandarinskræl fra ovenfor. 3dl sukker 1dl vand Skær mandarinskallen i en halv cm tykke strimler. Put dem i en gryde med vand, og kog dem op. Hæld vandet fra. Put nyt vand i, og gør det samme 3 gange. Dette fjerner noget af smagen af appelsinskal, og fjerner noget af bitterheden. Hæld vandet fra igen, og læg skallen til side. Tag sukker(3dl) og vand (1dl), og kog det i 8-9 minutter. Har du et sukkertermometer, så skal temperaturen være ca. 110-112 grader C varmt. (Har du et sukkertermometer, så har du nok ikke behov for at læse opskriften) Tilsæt skallen der blev lagt til side før, og lad gryden simre i ca. 30 minutter, eller indtil skallen begynder at være let gennemsigtig. Lad være med at røre i gryden undervejs, da det nemt kan fremprovokere sukkerkrystaller, og det vil man ikke have (øv for mig). Når de er 'kogt' færdige, så hældes sukkerlagen fra. Skallerne rulles/drysses med sukker, og lægges til tørre på en rist en 4-5 timer. Kandiseringen blev knap så vellykket da sukkeret krystalliserede for mig, og det skyldes nok min manglende erfaring med varm sukkerlage. Jeg synes ellers jeg undgik at røre i massen, men måske havde jeg kogt for meget vand af til sidst ved for lav varme (jeg havde ikke et termometer i). Hvorom alting er, så smagte den 'kandiserede' skal udemærket, og så var der jo lidt pynt til sorbet'en. Skallen kan opbevares i en lufttæt beholder, indtil de skal bruges. Frisk dessert, både i smag og farve. Velbekomme!

Relaterede indlæg:

, , , , ,

5 Responses to Mandarinsorbet med kandiseret mandarinskal

  1. Michael 15. december 2008 at 10:15 #

    Fantastisk sorbet, dejlig frisk, og velsmagende, den er et frisk pust efter et tungt hovedmåltid, den kan klart anbefales, også er den meget nem og hurtig at lave,

    tak for opskriften 😉

  2. Michael 15. december 2008 at 10:16 #

    Samme fremgangs måde med appelsiner er også et hit,, 😉

  3. Brick pizza oven 21. januar 2009 at 02:36 #

    We are having hot summer right now over here in Brisbane, Southern Hemisphere. The mandarin sorbet sounds looks and brings upon me quite a refreshing feeling. Lars, I will try to translate it to English and make for the next weekend.

    If I am successful with it i’ll email you a photo of the sorbet I make. Thanks and all the best.

    Brick pizza oven´s last blog post..Old red clay solids as firebrick alternative

  4. Kristina 31. marts 2012 at 21:44 #

    Hvor mange bliver der ca. Af portionen?

  5. Lars 1. april 2012 at 16:08 #

    @Kristina: Der bliver lidt under en liter is

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This