Lammeribben med smørsovs

Oh Irma, du dejlige butik med anderledes udvalg end de sædvanlige discountbutikker, som vi normalt handler ind i for at overleve.
Lige der foran mine øjne lå en pakke med lammeribben. Lam er en herlig spise og ribben fra andre dyr har tit bragt velsmag med sig.

Jeg bestemte mig til at holde det simpelt. Timian, kartofler, et par gulerødder og en god smørsovs. Mange tror at god mad er mægtigt fin på den og meget kompliceret.
Denne ret beviser at det modsatte – god mad er tit enkelt at gå til, det drejer sig om at få den bedste smag ud af de råvare du benytter.

Smørsovsen jeg laver i den her opskrift er et perfekt eksempel på dette. Istedet for at knuse hvidløget med en hvidløgspresser eller bruge finthakket hvidløg, hvilket giver små klumper af næsten rå hvidløg når man spiser det, så bliver det knust til mos på et spækbræt med et knivsblad.

Ingredienser:

1 pk. lammeribben
1 stort bundt frisk timian
6 fed hvidløg
75 gram smør
1 stor gulerod
Kartofler til en person
Hel muskatnød
Olivenolie


Redskaber:
1 ovnfast fad
Gryde
Pande

Fremgangsmåde:

Tænd for ovnen og sæt den på 200 celcius. Gnid en smule olivenolie ud i dit ovnfaste fad (for at forhindre noget i at brænde fast). Læg en tredje del af bundtet af timian i bunden af faddet, jævnt fordelt.  Gnid ribbene med pænt med salt og peber. Læg lammeribbenene i fadet ved siden af hinanden. Spred endnu en tredje del af timian bundtet over det hele.
Knus 5 af hvidløgsfedene med den brede side af et knivsblad. Læg dem jævnt rundt i faddet.
Når ovnen er varm, så giv den 10 minutter og skru så ned på 160 grader. Lad det stå i et par timer eller indtil køddet nærmest falder af ribbenene af sig selv.

Når man langtidsteger kød med meget bindevæv (det der holder køddet sammen) over lang tid, bliver kødet mørt. Hvis det har fået for kort tid vil det være sejt. Er du tvivl om at de har fået tid nok, så prøv at skære lidt kød af og smag på det. Falder det ikke fra hinanden skal det have mere.

Når køddet er ved at være der, så skrub eller skræl kartoflerne og sæt dem over at koge med lidt salt. Når de begynder at være møre, så sæt en pande på et af blussene for svag varme.

På et rent skærebræt hakker du det sidste hvidløg fint. Drys en smule salt (endeligt ikke ret meget, bare lige nok til at det hjælper med at knuse hvidløgget) over det og med den flade side af en stor kniv bliver du med ved at presse og tvære indtil det er blevet til en jævn mos.
Skræl eller en skrub en gulerod. Flæk den i fire dale på langs og lig dem tilside indtil senere.
Pil bladene af nogle stængler af den friske timian og på skærebrættet giv bladene lette slag med noget tung. Det får smagen ud af bladene. Husk de skal ikke moses, bare lige stødes let.
Lig smøret på panden, når det begynder at smelte, så tilføj hvidløgsmosen ( i den mængde du kan lide, er du i tvivl er det godt at begynde småt og så smage sig frem) og timian bladene. DET er vigtigt at smøret ikke begynder at bruse, det skal bare smeltes.

Her er nok det vigtigste trick når man laver smørsovs. Smag på den! Mange lader være med at smage på en smørsovs før de servere den og jo – en smørsovs kan godt have brug for lidt salt!
Hæld smøret op i en beholder og skru helt op for blusset.
Når den begynder at blive varm så læg gulerodsstængerne på og giv dem hurtigt på at alle sider så de lige får farve.
Nu skulle dine kartofler gerne være kogt færdige – du ved faste og når man stikker i dem er der lige lidt modstand. Hæld vandet fra og læg kartofler til en person på en tallerken. Knus dem let med en gaffel. Riv lidt muskatnød over dem.

Anret lammeribbene over kartoflerne og hæld smørsovsen over (hvis den har nået at blive kold så giv den en hurtig tur på den varme pande – og kun så den lige bliver varm igen). Dekorerer med gulerodstængerne.


Udgivet

i

af

Kommentarer

7 svar til “Lammeribben med smørsovs”

  1. Faster Philip Avatar
    Faster Philip

    FOR SØREN!!! Det lyder edderstøjleme ikke så ringe enda!!

    Det vil jeg gerne inviteres på en dag! Så sørger jeg for vinen =D

    De bedste hilsner

    Faster Philip
    .-= Faster Philip´s last blog ..Simpel rødløgs chutney =-.

  2. Jesper Larsen Avatar

    Det lyder dæleme lækkert, det skal prøves. Har Irma tit kød til denne ret?

    PS.: Det hedder læg til side, ikke lig til side 😉 Hønen lægger sine æg, men ligger på dem.

    1. Morten Avatar

      Jeg må indrømme at jeg ikke har set den udskæring i et stykke tid, desværre.

      Nu er jeg fra nordjylland og der lægger vi på vores æg:)

  3. Jesper Larsen Avatar

    Godt ord igen – men jeg er Københavner og medlem af http://www.fiduso.dk 😉
    I øvrigt meget fin blog – keep it comming!

    // JL – SUPPORT SUBORBIT!

  4. Morten Avatar

    haha – godt comeback!:)

  5. Jesper Larsen Avatar

    Lige over.

    Kan man maile dig direkte, så jeg kan vedhæfte er par opskrifter?

    // JL – SUPPORT SUBORBIT!

  6. Jesper Larsen Avatar

    Har fundet din mail, du får lidt i morgen. Hav en god god søndag.
    Nu skal der laves laks!

    // JL – SUPPORT SUBORBIT!

Skriv et svar til Jesper Larsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *