Tid til at lave den første ret i min lille serie om at se på hvor mange retter jeg kan få ud af en enkelt kylling. I det lokale discountmarked var mit øje blevet fanget af noget så oldschool som en lille dåse grøn peber. De var store i halvfjerdserne og firserne. Grøn peber sovs, peber bøf – det var det folket ville have under kartoffelkuren.
Det kyllingefedt og skind jeg møjsomligt havde skåret fra da jeg parterede den hele kylling røg i en lille gryde med et par hvidløg og en halv frisk chili. For svag varme fik fedtet lov til at smelte af og da det var gjort røg der der par kyllingeinderfileter ned i og så blev de confiteret for svag varme. Jeg gav dem nok lidt for længe, men de kunne klare det da de blev confiteret for svag varme.
Først blev kyllinge inderfileterne taget op og lagt til afdrypning. Derefter skruede jeg lidt op for den lille gryde så skindet kunne blive sprødt. Tag kyllingeskindet op og læg det til afdrypning. Prøv at holde fingerne fra det, det lykkedes ikke for mig. Nok halvdelen røg i smagsprøver. Slemme mig.
En grydefuld ris blev sat over efter vejledningen på pakken. Mig og ris kræver en nøje fulgt vejledning.
Derefter blev en bakke kantareller vasket rene og tørret.
De røg på en varm pande med en smule salt. Her er jeg nok bange for at andre mere vidende kunne have tilberedt kanterellerne bedre end jeg. Men here goes.
Kantarellerne blev stegt indtil de tabte væske og så fik de en gang fløde. Jeg bruge cirka halvdelen af en kvart piske.
Dåsen med de grønne pebre blev åbnet og væden hældt fra.
Da sovsen havde fået den cremede konsistens jeg var ude efter tilsatte jeg det meste af dåsen. Grønpeber sovs skal være stærk. Det hele lunes i et par hurtige minutter og smages til med salt.
Imens det stod og simrede skar jeg kyllinge inderfileterne ud i mindre stykker og lod dem ryge i sovsen for lige at blive varme. De sprøde kyllingeskind blev hakket groft. En smule persille fra vindueskarmen røg på for lige at give lidt smag og ikke mindst pynt.
Oldschool – men nutidig ret, og hvor har jeg dog savnet smagen af grøn peber. Den er stærk, men ikke som en chili kan være det og den har en dyb pebersmag der bare gik godt med de forskellige elementer i retten.
Skriv et svar til Morten Annuller svar