Hjemmelavet rødkål
Hvorfor købe billigt junk-rødkål i supermarkedet, når du nemt kan lave fantastisk hjemmelavet rødkål? Sidste år lavede jeg en avanceret rødkål med balsamico og krydderier, som smagte godt, men måske tog lidt af fokus fra selve retten den blev serveret til.
I år lavede jeg så en traditionel rødkål, som nemt slår de billige rødkål’er man kan købe i supermarkederne.
Hjemmelavet rødkål:
2 kg rødkål (et halvt stort rødkål, eller 1 lille)
½ liter lagereddike
½-1 spsk salt (smag til)
350 g sukker
3 dl sød ribssaft (laver du den ikke selv, så kan man købe det i velassorterede supermarkeder)
Atamon til rødkålen, og til at skylle glassene i.
Fjern de yderske blade fra rødkålen. Snit rødkålen fint, og put den i en stor gryde. (Hvis du laver dobbeltportion, så tjek lige om du har en gryde som er stor nok til rødkålen, det fylder en del, når det bliver snittet. Du kan snitte rødkålen som du vil. Jeg foretrækker tynde strimler, andre hakker det helt i smadder, så man får en konsistens som ligner købt rødkål.)
Hæld eddiken over, og lad det simre en times tid.
Herefter smages til med saft, salt og sukker. Put det meste i af hvert, og smag så til, hvis det er for syrligt endnu, eller der mangler salt. Brug en grydeske til at dække det meste af rødkålen, og lad det så koge videre 20-30 minutter, alt efter hvor mør du foretrækker kålen.
Tilsæt 1 spsk flydende atamon til rødkålen, rør rundt, og øs så rødkålen op i atamonskyllede syltetøjsglas. Her kan man bruge en pasta”gaffel”, og så hælde lagen over, så alt rødkål er dækket til sidst.
Skru lågene på glassene imens de stadig er brandvarme, så der dannes undertryk i dem, når rødkålen bliver kold.
Opbevares køligt og mørkt.
Lignende indlæg:
Rødkålssalat med appelsin og valnødder (16)
Rødkålssalat med æbler og rosiner (2)
Frugtsalat med cognac råcreme (4)




December 22nd, 2008 at 04:52
Efter afprøvning af opskriften har jeg fundet ud af at mindre æddike og mere ribssaft gør den friskere i smagen. Tilsatte også et par lauerbærblade og en anelse ekstra salt. 3 dl. ædike er rigeligt og 4 – 5 dl. (næsten en flaske) ribssaft giver den en fabelagtig smag. Jeres kogetid er fin da der bliver lidt sprødhed i kålen.
December 22nd, 2008 at 08:42
Jeg er enig. Personligt hælder jeg til den syrlige smag, så derfor den ret syrlige rødkål.
Det er vigtigt man smager lagen til, så man får en rødkål som passer til hvad man personligt kan lide, der er jo ingen grund til at have bøvlet, og så fremstille en rødkål man ikke bryder sig om
December 22nd, 2008 at 09:57
Jeg er igang med at lave hjemmelavet rødkål og studser lidt over at der i fremgangsmåden står sukker, men ikke under “indgredienser”???
December 22nd, 2008 at 10:48
Ja, det kan jeg da godt forstå, det retter jeg lige til. Det kan måske også forklare hvorfor Kurt synes der skulle noget mere (sød) saft i.
December 23rd, 2008 at 03:15
Rigtig god opskrift!
Et lille tip: når rødkålen snittes (hvs det gøres i hånden) er det godt at tage plastikhandsker på, så man ikke får helt blålilla hænder/fingre. Hvis man ikke lige har nogle plastikhandsker kan man gøre som jeg selv gør, tage to fryseposer – en på hver hånd og så “lukke dem” oppe på armen med en elastik.
En lille kommentar til hvor meget rødkål opskriften giver: Jeg hakkede rødkålen i små stykker (sådan kan jeg bedst lide den) og den gav 2 1/2 liter rødkål. Dette er godt at vide, når man vil finde en passende gryde at bruge, samt når man vil vide hvor mange glas der er behov for når rødkålen er færdig. Rødkålen fyldte dog lidt mere inden det havde simret (der fyldte det nok 3 liter) og den havde nok fyldt mere endnu hvis rødkålen havde været skåret i skiver istedet.
Tak for en opskrift, de rbåde er nem at lave og smager fantastisk.
December 23rd, 2008 at 03:31
Hej Stine,
God idé med handskerne. Hvis man er lidt forsigtig, og ikke roder for meget i rødkålen, er det nu ikke så slemt. Men som man kan se på billedet, så tager jeg også kun ved rødkålen på ydersiden, og roder ikke i det jeg har snittet. Men hvis man vil hakke det helt fint, er det nok nemmest med handsker på.
Det kan også anbefales at have forklæde på.
December 26th, 2008 at 12:57
Jeg bor i Mexico og havde ikke noget ribs saft…og kan ikke faa ribs her til at lave det selv. Jeg udskiftede derfor halvdelen af lagereddiken med en god Balsamiko…ikke den billigste men hller ikke den dyreste en god een.
Jeg synes roedkaalen var een af de bedste jeg har smagt. Brugte fuld salt og fuld sukker…kogetiden perfekt…
Saa det kan ogsaa lade sig goere uden ribs…
December 1st, 2009 at 12:56
3dl. eddike. og ikke 5 hvis jeg sku sige noget og kun 50min i det hele!!
sugger og salt og saft passer !!
efter 30min tilsættes sugger og salt og saft !!
men ellers en god og nem opskrift!!
December 6th, 2009 at 03:51
ps. med hensyn til det med gummi handsker såå er eddekien merer end god til at fjerne fraven fra både hænder og skærebræt.
December 9th, 2009 at 08:13
Hej Lars!
Nu har jeg været omkring 20 forskellige rødkålsopskrifter igennem (som research på mit eget seneste eksperiment) — og jeg synes din repræsenterer et rigtigt fornuftigt bud på en gennemklassisk dansk rødkål. Hatten af for det!
Jeg kan sagtens følge dig, når du skriver, at rødkål kogt på balsamico og diverse julekrydderier kan blive for dominerede et smagselement. Jeg tror dog, at det er det, den kommer til at stå på her i huset — ikke mindst i et forsøg på at gøre kålen noget mere vinvenlig. Måske kombineret med en anelse mindre på tallerkenen… og så lidt rødvin også — som supplement til balsamicoen.
Hvis man ønsker at undgå atamonen, kan jeg anbefale at sterilisere med en lille sjat cognac (el. marc de bourgogne) i stedet for.
Alt godt,
Kasper
.-= Kasper Bergholt´s last blog ..Hjemmelavet rødkål og and =-.
December 10th, 2009 at 09:32
Her i huset har vi de sidste par brugt rå rødkål marineret i appelsinsaft, ristede hasselnødder og honning. Har tænkt mig i år at eksperimentere med at tilsætte kardemomme for at få den lide mere parfumeret. Ihvertfald skal vi lave det selv, ikke noget med skamkogt sjask på glas det fy fy.
MadFar
.-= MadFar´s last blog ..Braiseret lammeskank med grønkål. =-.
December 10th, 2009 at 11:00
Her er opskriften på vores version af en delikat rødkålsalat, tilsæt evt et par knuste kardemommeskaller og 1 enkelt knust nellike med saften og du har intens smag af jul..
http://www.madfar.dk/salater/2009/10/7/rdkalssalat.html
MadFar
.-= MadFar´s last blog ..Braiseret lammeskank med grønkål. =-.
December 10th, 2009 at 11:21
Nu skal jeg får allerførste gang lave en god gammeldags rødkål til jul. Jeg har aldrig syltet eller kogt bær før – så jeg har lige et spørgsmål vedr. Atamon. Skal det virkelig ned i rødkålen ? Jeg troede, at det kun var til, at skylle glassene i inden den færdige rødkål kom i.
Jo, der må gerne trækkes på smilebåndet af spørgsmålet……men jeg ved altså ikke bedre
Glæder mig meget til at prøve opskriften af i den kommende weekend
God jul til alle
Kimmie
December 11th, 2009 at 08:42
@yankie: en kortere kogetid giver en rødkål med mere bid i, det er helt op til en selv hvorlænge man har lyst til at koge kålen. Jeg foretrækker der er bid, men ikke crunch.
@Kasper: uanset hvad man gør med krydderier, vil syren i rødkålen så ikke være et problem ift vinvalg?
@MadFar: Det lyder som en god opskrift. Min datter er desværre ikke meget for kardemomme mere, efter jeg lavede et pandekagestunt
Selv har jeg fået aversioner imod nelliker efter mit banan/nellike-kage stunt.. øv 
@Kimmie: Atamonen er ikke strengt nødvendig. Jeg putter altid lidt ekstra i, så holdbarheden forlænges. Skal du bruge rødkålen inden for en kortere tid, så kan du helt undvære Atamon, men bare bruge skoldede glas istedet. Opbevares i køleskab.
December 11th, 2009 at 10:09
@Lars — jeg ved ikke, hvor meget syre der er i selve rødkålen — det er vel mere bitterstoffer? Ved at bruge vin i stedet for eddike og frugtsaft (ribssaft) kan man komme rigtigt langt mod en vinvenlig kål, synes jeg.
.-= Kasper Bergholt´s last blog ..Vin chaud — fransk gløgg =-.
December 11th, 2009 at 10:47
@Kasper: Det var nu også mest balsamicoen, som skræmte mig, men er man morderat som du skriver, både med balsamicoen, og mængden på tallerkenen, kan det jo nok lade sig gøre.
Det er jo heller ikke fordi syltede agurker til en ret umuligør vin til
December 13th, 2009 at 05:54
rigtig god opskrift og vil klart anbefale en knust nellike plus lidt ande fedt det det giver den helt rette julestemning
glædelig jul til alle jer mad elskere
December 17th, 2009 at 11:18
hej jeg har aldrig prøvet at lave rødkål selv, men fik lyst til at lave det til jul..ska det stå i glassene i flere dage inden man kan bruge det eller kan man lave det dagen før jule middagen for.eks.
mange hilsner fra vivi
December 17th, 2009 at 11:31
@kasper: nellikerne lader jeg lige andre om at prøve, men andefedt er godt i næsten alt
@vivi: du kan bruge det med det samme. Skal det bruges med det samme, så er der ingen grund til Atamon.
December 22nd, 2009 at 02:06
Kan rødkålen laves et par dage før og alligevel holde sig til juleaften uden brug af atamon??
December 22nd, 2009 at 09:12
Ja, ingen problemer der, bare stil den køligt. Syren fra eddiken er konserverende i sig selv.
December 23rd, 2009 at 10:57
Lyder rigtig godt – men jeg bliver nødt til at lave min rødkål uden nogen former for eddike , da min datter ikke kan tåle eddike , men holder meget af rødkål.
Nogen ideer – ribssaft får jeg direkte af egne bær. Anne
December 23rd, 2009 at 03:41
@Anne:
Nu ved jeg ikke hvad det er for et stof din datter ikke kan tåle.. men eddiken kan erstattes med f.eks. balsamico eller vineddike, måske endda citronsaft, for at få noget syrlighed i kålen. Mængderne må man lige selv smage til imens man koger rødkålen.
Alternativt kunne man udelade eddiken, men så samtidigt skære det meste af sukkeret væk, så vil smagen komme mest fra ribssaften, så der kunne det være en ide med nogle krydderier i også, som nogle af de andre foreslår.
Jeg håber det lykkedes at lave en fornuftig rødkål.
December 23rd, 2009 at 06:00
Jeg har lavet denne opskrift en gang før, og syntes den var super nem, og smagte himmelsk. jeg fik ikke fat i ribssaft, så jeg brugte coops røde saft, tror den hedder noget med bær.
Nu har jeg fået fat i ribssaft, og vil prøve at lave rødkålen mere julelig, så jeg vil prøve at putte 10 stk hele nelliker i og 1 stor kanelstang (det var der i en anden mere indviklet opskrift) og håber på et godt resultat.
det med andefedtet har jeg ikke hørt før, men putter man det i, lige inden servering, eller når man koger rødkålen? og hvor meget? jeg vil helst putte andefedtet i havregryn til fuglene…
men ellers tak for en super god og nem opskrift.
December 23rd, 2009 at 08:09
Øv, jeg ville have ønsket at jeg havde set denne opskrift et par dage tidligere så den var klar til juleaften.
Nå jeg kan altid lave den til den “sene” julefrokost.
.-= Jannich´s last blog ..Vind en PS3 Slim samt to spil! =-.
December 23rd, 2009 at 09:11
@Borghild: Andefedtet putter du bare I inden du putter rødkålen på glas. Det er nemmere end at skulle have andefedt klar når man varmer rødkålen igen. Har du andefedt stående, og har i forvejen rødkål (hjemmelavet eller ej), så smid en skefuld ved, når du varmer den, andefedtet giver en rigtig god smag i.
@Jannich: Ja, hvis du ikke lige har ingredienserne klar, så er det lidt svært at nå det til juleaften nu.
December 29th, 2009 at 01:00
GAMMELDAGS SØNDERJYDSK RØDKÅL
Lav rødkålen som du helst vil have den, mere eller mindre sukker osv. og tilsæt så også KOMMEN.
Det smager fantastisk. Men min erfaring er, at enten så elsker folk det, eller også hader de det. Men kan du lide kommen-ost, vil du sikkert også være vild med det i rødkål.
December 7th, 2010 at 11:30
Jeg prøvede selv at lavde den der rødkål med appelsin, dog uden valnødder, og det blev faktisk rigtig godt.
Det var en meget anderledes og frisk smag, men rigtig godt.
.-= Thomas´s last blog ..Giv en Julegave du ellers ikke ville have givet =-.
December 14th, 2010 at 10:27
tilsæt mandarin eller appelsinfileter og erstat noget af sukkeret med ahornhsirup eller honning til aller sidst
December 18th, 2010 at 12:19
Jeg er igang med at lave rødkålen nu, har puttet 3 dl. eddeke i – så det bliver sikkert godt.
Det er ok med div. ekstra krydderier, men så er det jo ikke gammeldags rødkål.
For et par år siden tilsatte jeg en lille kanenstang ved kogning. MEN min kærestes søn blev så skuffet juleaften ” fy for pokker der er jo kanel i”
Så derfor skuf ikke nogen som foretrækker den goe gammeldags.
October 4th, 2011 at 07:28
Hvor blev det revede æble af?
October 13th, 2011 at 07:40
Jeg fryser altid den færdiglavede rødkål. Så slipper jeg for atemon. Mvh Karen
November 8th, 2011 at 02:33
hvad med at fryse dem i poser det gør jeg
November 15th, 2011 at 02:56
Jeg lavede rødkålen i går og kan se, jeg ikke helt fulgte opskriften, men den smager godt alligevel
Jeg havde kun tranebærsaft og i stedet for kun at koge kålen i eddiken, blandede jeg eddike, saft, sukker, salt og kogte det hurtigt op og smagte det til. Herefter lod jeg kålen simre i det i en times tid.
December 7th, 2011 at 09:05
angående farve vask hænder og spækbrædt i madolie virker også godt på plastigdele hvis man bruger foodprocesser
December 20th, 2011 at 03:59
Også lige et lille glas slåen gin
December 23rd, 2011 at 11:00
Hej
Det ser rimelig lettilgængeligt ud, men hvor mange personer er det egentlig til? Vi bliver 13 (Så vi skal nok nok huske en knappenål)
December 23rd, 2011 at 11:32
der skal æble i, helst madæble såsom Belle Boscop der er med til at give syrlighed
December 25th, 2011 at 08:39
Hej
Jeg har lavet denne her opskrift, og da det er første gang jeg kogte rødkål puttede jeg bare det hele i. Det smagte rigtig godt, omend lidt syrligt.
Bruger du UBLANDET ribssaft? Jeg brugte blandet.
Jeg puttede dog nok 6 dl eddike og 3,5 dl blandet ribssaft. Det er måske derfor det blev lidt surt? (På den gode måde).