
Græskarsuppe
Forberedelse
Tilberedning
Total tid
Nem græskarsuppe uden kød
Forfatter: Lars
Type: Forret
Køkken: Dansk
Antal portioner: 4 personer
Ingredienser
- 1 stk hokkaidogræskar 1-1½ kg
- 2-3 spsk olivenolie
- 1 spsk korianderfrø
- 1 spsk fennikelfrø
- salt
- peber
- evt chili(pulver)
- 2-4 fed hvidløg
- løg
- gulerod
- pastinak
- en lille dusk frisk timian
- 2-3 dl hvidvin (ikke for sød)
- Grøntsagsfond / Hønsefond
Instruktioner
- Skær græskarret over, og fjern kernerne med en ske.
- Skær de 2 halve græskar i skiver på 1-1½ cm tykkelse, og læg dem på en bageplade.
- Skær hvidløgene over, og smid dem med på bagepladen.
- Stød korianderfrø, fennikelfrø, salt, peber og evt chili i en morter
- Hæld lidt olivenolie på græskarskiverne, og drys urteblandingen over.
- Bag græskar og hvidløg ca 30 minutter i en 200 grader varm ovn.
- Imens hakkes timian, løg, gulerødder, pastinakker og evt andre rodfrugter.
De hakkede grøntsager svites i en pande i en smule olivenolie, og hæld vinen ved imens der stadig er fuld blus på. - Skru ned, og lad vinen koge ind til der næsten ikke er mere tilbage.
- Imens bør græskarrene være ved at være færdige, og de tages ud af ovnen og skæres i stykker, og halvdelen hældes ned til grøntsagerne.
- Hæld fonden over, og lad suppen koge en halv times tid.
- Inden servering blendes den rygende varm på en alm. blender, eller i gryden med en stavblender.
- De sidste græskarstykker puttes i for noget bid.
Noter
Suppen bliver kun bedre dagen efter, så lav den gerne i god tid.
Kan se at jyllands afdelingen af Grydeskeen spiser godt:)
Elsker Græskarsuppe, men troede ikke var så forholdsvis nemt at lave, så har altid blot købt Mou’s Græskar-Chili suppe. Nå men denne skal prøves i aften 😀
Har du nogensinde læst historien om Knapsuppen?
Fond vs. klar suppe er vist, eller var vist et spørgsmål om at få maden til at strække sig i trange tider.
@Paw: Jeg håber den blev god, du kan jo bare putte chili som du ønsker den skal være stærk til 🙂
@Livsmod: Jeg kan svagt huske Joakim von And lave knapsuppen, men den er godtnok næsten væk fra hukommelsen.
Uhmmm, jeg elsker græskarsuppe! Det er simpelthen noget af det allerbedste til sådan en kold efterårsdag.
Dejlig god grundopskrift, som kan bruges til at lave gode supper ud af 🙂
Bruger du også skallen af græskaret?
Tanya,
Hvis det er et græskar med rimeligt tynd skræl kan jeg godt finde på det, men er det store og meget hårde græskar, så skærer jeg skallen af.