Frugtsalat med cognac råcreme

Jeg har fået mig nyt legetøj. Det skulle fejres med en tanke der længe har spøgt: Min version af den klassiske frugtsalat med råcreme.

Billeder: HC.

Kan der i dagens Danmark næsten være noget mere kedeligt end frugtsalat at servere for gæster? Vi kender det alle. Åben en dåse med blandet frugt, bank en råcreme sammen. Enkelt, hurtigt og vi har alle prøvet det så det hænger os ud af halsen.  Hvilket for mig, var en god grund til at prøve at lege lidt. Jeg havde gæster og da formålet med besøget var at lege i køkkenet, fik jeg velkvalificeret hjælp til frugtsalaten.

Legetøj, gear, værktøj, gadget – Oh kært barn har mange navne og jeg har fået mig et nyt af slagsen. En Gourmet Whip Syphon, den mangler bare at hedde noget med 3000 til sidst før den havde været helt perfekt! Med glæde i øjnene,som knægte der fik netop den rigtige racerbane, hyldede vi kor: Den skal lave råcreme!

Korrekt, det er en flødeskums sifon. Men den kan bruges til meget andet. Nogle af tingene fra mit Texturas sæt gør at jeg med sifonen kan lave varm skum af sovs eller andet sjovt. Men ikke i denne omgang. Nu skulle den indvies med en råcreme istedet.

Det gode ved denne ret er, at den kan forberedes i god tid. Den bliver faktisk bedre af at blive forberedt i god tid. Så tidlig eftermiddag før desserten skulle serveres, begyndte jeg forberedelserne.

1 æble, 1 pære og en mandarin blev udnævnt til at blive syltet, mest fordi jeg havde dem liggende. God husholdnings skik faktisk! At bruge hvad man har til at lave lækre ting.  Pære og æble blev skrællet og skåret i ensartede terninger.

Istedet for at hælde alt frugten ned i en kedelig sukkerlage eller eddikelage ville jeg lave en lage til hver enkelt frugt. Det skulle gerne give flere smage, og en større oplevelse.

Første lage var den jeg følte mig mest sikker på. Hvid balsamico med vanilje og sukke. Husk at lægge frugten i en relativ smal skål eller glas, så behøver du ikke at bruge så meget balsamico, det skidt er jo relativt dyrt. jeg vil anslå der blev brugt cirka en halv deciliter balsamico per lage.

Bland den hvide balsamico med sukker og bring den til kogepunket. Smag til med enten balsamicoen eller sukker indtil du har en god balance mellem surt og sødt. Tilsæt korn fra en stang vanilje til lagen. Hæld den over pærerne. Sæt den til side køligt og lad den trække indtil du skal anrette. Den relative store mænge vanilje i lagen skulle gerne give en kraftig smag.

Næste lage var til æblerne. Gode røde af slagsen, med en kraftig smag. Lige til min gode røde balsamico, og hvad dulen er en god balsamico.  Det er en personlig oplevelse, men for mig er den fyldig med sødme og velafrundet. Nogle af de billige går meget direkte på smagsløgene eller mangler nuancer.
Tilbage til lagen. En god slat af balsamicoen røg i gryden med lidt sukker og blev bragt til kogepunktet. Smages til som den forige med sukker og balsamico til der er balance i smagen. Resultatet hældes over stykkerne af æble og sat til side.

Sidst men ikke mindst mandarinerne. Da vi var ude og handle var jeg faldet over en Rødvinseddike & hindbær fra Nicolas Vahe hos den Den Franske Vinhandel i Roskilde. Et sted jeg kan anbefale hvis du er på de kanter, et lille slaraffenland for os der kan lide mad. Hvad kunne dog stå bedre til mandarin end rødvinseddike der var tilsat 3% hindbær. Tvivlende, og dog med håbet i behold, blev den blandet med sukker og bragt til kogepunktet.
En skrællet mandarin fik skåret sine både ud, så intet af det hvide kom med. Læg mærke til at siderne er skåret af, hvilket også får lagen til at trænge hurtigere ind i dem.

Lagen blev hældt over dem og sat til side. Tænk sig tre skåle, hver af dem fyldt med hver sin smagsoplevelse og den skulle gerne blive bedre for hver minut der gik. Plus, godt så det også ud.

Næste skridt var råcremen. Jeg har før nævnt Osted Mejeri og deres helt fantastiske produkter og vi var taget en tur forbi, for at få fat i noget af deres fløde. Jeg vil ikke engang prøve at beskrive den, den skal prøves! Råcreme er basalt set pisket fløde med æggeblommer og en anelse sukker.
Det var ikke nok for os, der skulle spiritus til. Hos Den Franske Vinhandel havde vi fundet en lille cognac – helt perfekt!

En sjat af cognacen røg i fløden (omkring 3 deciliter fløde, vi skulle også have til at lege med siphonen før vi lavede den endelige ret) sammen med kornene fra endnu en stang vanilje. En knivspids salt røg i for at lige at fremhæve smagen lidt og det hele blev lunet så den kunne blevet smagt til med sukker. Den må endelig ikke koge. Derefter fik den lov til at stå i køleskabet og trække. Pas endeligt på med cognacen, endeligt starte med for lidt og så smage til med den. Ellers bliver den for kraftig.

Vi fik eksperimenteret med noget af råcremen i siphonen. Vi blandede fløde med en æggeblomme. Lod en patron skyde ind i siphonen og efter en del sprøjten og latter fik vi lært at bruge monstret. Nu var det kun at vente indtil alle tingene skulle komme sammen på en tallerken. Siphonen blev fyldt med fløden, lukket tæt og stillet i køleskabet.

Tallerkenerne blev stillet frem. En patron af blev skudt ind i siphonen og den blev rystet de reglementerede 3 gange. Frugterne blev siet fra fra lagerne.

Vi havde besluttet os til at droppe æggeblommerne. Vi var sikre på at de ikke gav noget specielt, nu vi brugte siphonen, og lavede en rundhåndet portion på hver tallerken.

Æblerne blev placeret i den ene side og pærerne i den anden.

Et par af mandarin skiverne blev lagt dekorativt på toppen.

Til sidst rev vi lidt choklade over.

Frugterne bar tydeligt præg af de forskellige lager de hver i sær havde lagt i og det gav flere smagsoplevelser end en normal frugtsalat. Syrligheden fra lagen stod rigtig godt til råcremen og gav en god balanceret oplevelse.

En besværlig detalje ved denne dessert. Vi endte op med alt for mange gode billeder. Så istedet for at vælge fik i fornøjelsen af dem alle. Håber i kan bære over med mig:)