Foodporn – Dem der ikke helt klarede det

Kapers

Kapers

Det er ikke alle retter jeg tager billeder af, som bliver beskrevet på sitet og det er ikke alle billeder af råvarer der bliver vist. Det kan være at billedet ikke passer ind i opskriften,  der er ..erhm.. for mange dårlige billeder, eller den helt tragiske version hvor retten enten ikke smager godt eller bare er for underlig. Men der er også mange rigtig gode billeder imellem. Mange af dem passede bare ikke ind i opskriften. Jeg har valgt de bedste, så de kommer jer til gode. Her er nogle af de første billeder jeg tog efter jeg havde fået mit digitale spejlrefleks kamera og hvad kunne være mere passende end at fordybe sig i ost. Jeg har siddet hele aften og prøvet at komme i tanke om hvad det var for nogle og det eneste jeg kan huske er at den øverst til højre i billedet er en parmesan, men de to andre er tabt i det store mørke, der er min tomme hukommelse.
Ost

Ost

Ost

Ost

Skimmelost

Skimmelost

Skimmelost

Skimmelost

Jeg har to gode venner jeg mødes med cirka hver anden måned for at lave noget god mad og tage billeder af det til Grydeskeen. Den ene af dem H.C er efter eget udsagn ikke en ørn i et køkken, men til gengæld er han en fremragende fotograf, så han har opgaven med at tage billeder af hvad hans svoger Tommy og jeg laver. Der kan godt gå lidt tid imellem,vi har noget han skal tage billeder af,  så han bruger tiden til at tage billeder af de forskellige råvarer vi har købt. Jeg har valgt nogle af de bedste ud, det er jo rene stilleben!
Glas med ansjoser

Glas med ansjoser

Lime

Lime

Presset lime tæt på

Presset lime tæt på

Stilleben

Stilleben

Stilleben

Stilleben

I en mappe på min computer, der havde forputtet sig i en undermappes undermappe mappe - eller noget i den stil, fandt jeg nogle billeder af en helstegt kylling jeg åbenbart havde lavet for rigtig lang tid siden. Der var ingen billeder af tilbehør, sovs eller andet. Men der var de her to billeder imellem som fik mundvandet til løbe hos mig. Jeg husker svagt noget med at fylde en hel kylling med skiveskåret ingefær og lime. Skindet på brystkassen havde jeg løftet blidt og lagt et par klumper smør og noget frisk salvie ind under. Det hele selvfølgelig drysset med salt og peber. Jeg er ikke sikker på hvordan det smagte, men ud fra billederne ser det godt ud.
Kylling fyldt med ingefær og lime. Salvie og smør under skindet

Kylling fyldt med ingefær og lime. Salvie og smør under skindet

Kylling fyldt med ingefær og lime i ovnen

Kylling fyldt med ingefær og lime i ovnen

Nu kommer vi så til en af de mere udforskende retter jeg har lavet i lang tid. En jeg flere gange har startet på at skrive men uden at det lykkes. Den er svær at forklare:) Jeg har en ting med stegt pasta, det smager simpelthen forrygende. Stegt på pande eller i ovn, det betyder ikke noget.  Når pasta bliver stegt sker der noget med smagen. Pastaen får en mere defineret smag og mad der knaser er altid et hit. På et eller andet tidpunkt fik jeg tanken om at lave en pastaskål på hjernen. Der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg mixede hurtigt en pastadej sammen, rullede den tyndt ud og bredte pasten ud over en forhøjning lavet at staniol i midten af et ovnfast fad. Ind i en god varm ovn indtil den var sprød og kunne holde formen alene. Serveret med en hjemmelavet tomatsovs og en stegt svinekotelet. Det var en sjovt at spise det og det smagte ganske udemærket, men det er nok en ide der skal arbejdes noget mere med.
Pastaskål med tomatsovs og svinekottelet

Pastaskål med tomatsovs og svinekotelet

Pastaskål med tomatsovs og svinekottelet

Pastaskål med tomatsovs og svinekotelet

Jeg faldt over de her billeder af et par pizzaer jeg havde lavet en lørdag aften. De blev ganske vellykket, hvilket er mere jeg kan sige om de billeder jeg tog.  Jeg tog over halvtreds billeder og kun tre blev gode.  Det var vist noget med at bevæge kameraet før det er færdigt med at tage billedet i dårlig belysning. Heldigvis smagte de godt!
Pizza med skinke og svampe

Pizza med skinke og svampe

Pizza med skinke og svampe

Pizza med skinke og svampe

Peperoni pizza

Peperoni pizza

Det sker heldigvis sjældent at jeg laver en ret der i sin helhed er uspiselig, men engang imellem går det bare galt. Den sidste ret jeg vil vise er en af slagsen. Det er et flot billede, men det snyder. Pasta med stegte tomater og kylling. Lige pyntet med lidt frisk basilikum og parmesan. Det lyder godt ikke sandt, og simpelt. Det gik galt fra begyndelsen, tomaterne blev stegt for meget, pasten kogt for lidt og kyllingen blev helt væk i den lettere brændte smag i tomatsovsen. Jeg tror endda der kom for meget salt i. Heldigvis havde jeg ost og brød nok til at jeg ikke gik sulten i seng!
Pasta med kylling og stegte tomater

Pasta med kylling og stegte tomater

 

Relaterede indlæg:

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

9 Responses to Foodporn – Dem der ikke helt klarede det

  1. Lars 19. april 2009 at 07:32 #

    Ihhh hvor jeg glæder mig til at smage dine kunstnerier i køkkenet! Jeg har en Canon 350D så vi kan tage nogle billeder af din mad hernede! 🙂

  2. Morten 21. april 2009 at 21:28 #

    Glæder mig til at handle ind i Barcelona!:)

  3. Godtsulten 23. april 2009 at 11:29 #

    Der er nogle rigtig gode billeder imellem. Hvilket kamera og optik bruger du?

    Rasmus

  4. Morten 25. april 2009 at 23:41 #

    Jeg bruger selv et gammelt Canon 350D med standard objektivet – for ikke at forglemme mit manfrotto stativ. Specielt stativet er godt under de lysforhold jeg har i mit køkken.

    Som nævnt i nogle af mine indlæg er andre af billederne taget af min gode ven HC med hans Nikon et eller andet dyrt, med et endnu dyrere objektiv.

    Billederne fra ansjoserne til og med billederne af lime er alle taget af HC, resten er mig:)

  5. Pedro 26. april 2009 at 15:52 #

    Hej Morten,

    Et godt sted at handle i Barca er “La Boqueria” et kæmpe og meget, meget lækkert marked der ligger op ad ramblaen… – Eller ” Santa Catarina” som ligger bag ved el borne – der er en gude tapas restaurant OG en super sushi i forlængelse med. – Prøv deres Foie, den er eminent…

    /P

  6. Morten 26. april 2009 at 19:29 #

    Hep Ped

    Tror også der er forventning om at jeg kommer til at lave lidt mad dernede. Jeg tager kamera..hmmm ferie:)

  7. Miklas Njor 27. august 2009 at 22:02 #

    Oste billede nr.2 er superflot. Det ligner et par off piste spor i sneen eller en udtørret flodmunding.

    Synes de fleste billeder er rigtig gode, du kunne måske blænde lidt ned og få større dybdeskarphed – nu hvor du alligevel bruger stativ – og sæt farvebalancen på auto (hvis der er ens lys i køkkenet), så bliver farverne meget renere.

  8. Morten 27. august 2009 at 22:48 #

    Hej Miklas

    Jeg er også ret glad for det oste billed. Jeg vil prøve det med at blænde ned.

    Med hensyn til lys, så rammer du lige ned i mit smertensbarn. Lyset i mit køkken er ikke ret godt til formålet. Jeg har købt noget lys, men i min begejstring (jeg er vant til at arbejde med video) købte jeg nogle fast lys der viste sig at være store nok til kunne lyssæt en hel film alene.

    Så i mit lille køkken, men fuld gang i køkkenet og stativet parat ved siden af ja så er der ikke meget plads.

    Jeg må indrømme jeg er tilhænger af fastlys istedet for blitz – men det skyldes som sagt at jeg godt vil kunne bruge det til video optagelser (og er vant til at lyssætte til det) – så hvis du har et godt råd til en lyskilder der fylde ingenting er til at betale så er det meget velkomment:)

    mvh

    Morten

  9. Louilicious 5. november 2012 at 17:45 #

    Hvad skete der efter ost..?

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This