Food Pairing – Blåskimmel, ingefær og bacon

Stegt bacon

Stegt bacon, knuses i en morter.

BACON! Så fik jeg din opmærksomhed hva? Synet af friskstegt bacon får mit mundvand til at løbe. Sikkert også dit.

Det er tid til endnu en omgang madparring, eller “food pairing” som det også kaldes. Denne gang skal det handle om blåskimmelost, ingefær, og (du gættede det?) .. bacon.

Jeg havde været en tur hos Le Grand Fromage i Guldsmedegade i Århus, som ligger lige i nærheden af min frisør. Det passer nogenlunde med at jeg lige kan kigge forbi et par af specialbutikkerne når jeg alligevel har været inde og blive klippet.

Hos Grand Fromage havde jeg købt en lagret parmesan, og et stykke Stilton. Stiltonen skulle udover at spises på kiks også bruges til at prøve noget food pairing af, for selvom blåskimmel teknisk set passer sammen med bacon og ingefær, så var det alligevel noget jeg skulle prøve af. På det punkt er jeg nok lidt som Piskeriset.

Bacon og Stilton

Bacon og Stilton

Jeg lavede et par små blandinger i ramakiner, en med stegt knust bacon og Stilton, og en med revet ingefær og Stilton.

Stilton og revet ingefær

Stilton og revet ingefær

Jeg havde i forvejen planlagt at lave tortellini med blandingerne, så jeg kunne vurdere smagen sådan nogenlunde rent, uden for mange andre smagsindtryk. Koldt fra ramakinerne smagte det nogenlunde, og man kan godt forstå hvorfor kemikerne siger at blåskimmel og bacon passer sammen, den tunge smag fra osten passer fint sammen med bacon, og den friske lidt skarpe smag fra frisk ingefær, passer også godt til ostens skarpe smagsnuancer.

Det som bekymrede mig var om hvorvidt denne blanding ville smage godt, når den blev varmet inden i en tortellini, når ostens smag virkeligt fik lov at træde i kraft.

Tortellinins med ingefær og stilton

Tortellinins med ingefær og bacon

Først skulle jeg lige lave nogle tortellinins af min forberedte pastadej. Jeg lavede 2 slags, runde til Stilton/bacon, og firkantede til Stilton/ingefær. Det var egentlig så jeg kunne kende forskel på dem efter de havde været kogt, så jeg kunne vælge hvad smage jeg skulle smage næste gang.

Sådan folder jeg mine tortellinis

Sådan folder jeg mine firkantede tortellinis

Runde tortellinis

De runde tortellinis kommer til at se sådan ud.

Klar til gryden

Klar til gryden

De 2 slags tortellini (og et par farfalle til børnene) blev kogt, og smagt.

Den varme ost smager meget mere igennem, især på de tunge smage, og den variant med bacon blev næsten for meget af det gode. Selvom smagen var udemærket, så var det overvældende kraftigt at spise tortellinien. Varianten med ingefær til gengæld virkede rigtig godt. Det var stadig en rigtig kraftig bidfuld, men den friske smag fra ingefærren spillede godt imod den tunge smag fra osten.

Vil jeg lave dem igen? Det vil jeg nok ikke. Varianten med bacon virkede ikke optimalt, og varianten med ingenfær, som var bedre, virkede bare ikke som tortellini. Måske en mindre smagfuld ret ville gøre blandingen mere retfærdighed. Måske en souffle med blåskimmel og ingefær?

Relaterede indlæg:

, , , , ,

4 Responses to Food Pairing – Blåskimmel, ingefær og bacon

  1. Signe 9. juni 2010 at 21:37 #

    Tror du ikke at du kunne have brugt en mildere blåskimmel end stilton, og fået et bedre resultat? Eller evt. gorgonzola blandet med ricotta og valnødder for at lave en lidt mildere variant?
    .-= Signe´s last blog ..Grønne vildsvinefrikadeller =-.

  2. Lars 9. juni 2010 at 23:41 #

    @Signe: Joda, helt sikkert. Til tortellini er den rene stærke blåskimmel ihvertifald for kraftig, og den kunne derfor tyndes ud, eller skiftes til en mindre skarp ost. Det ved jeg nu til næste gang jeg skal lege.

  3. Piskeriset 10. juni 2010 at 22:03 #

    Hehehe! Åh, jeg føler mig så afsløret – så snart jeg så overskriften på indlægget, begyndte det at krible i fingrene på mig for også at prøve det! 😀

    Ærgerligt, at smagen ikke var helt tilfredsstillende – til gengæld er det nogle yderst smukke tortellinis, du har lavet 🙂

  4. Lars 10. juni 2010 at 23:58 #

    @Piskeriset:
    Ja, det var lidt ærgerligt at smagen ikke var helt i top, men ideen er ikke skrinlagt endnu.

    Tortellini’erne er lavet af mig og Frederikke (på 4), så er er ikke så svære at lave, jeg plejer at folde dem, og så får hun dem over på en finger og trykker dejen sammen bagpå. Een ting er sikkert, de er kæmpestore i forhold til industritortellini, og ser også noget mere rustikke ud.

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This