Vi har for nyligt fået en lille dampovn i huset, og i starten fik jeg egentlig ikke brugt den så meget, for hvordan er det lige man bruger sådan en tingest uden at ødelægge noget?
Efterhånden bliver den brugt en del, og en af de ting ovnen er forrygende til er dampede grøntsager. En af de ting som er i højsæson nu er blomkål, og der er næsten kamp om blomkålen, når den bliver serveret dampet.
I dampovnen bliver den tilberedt meget nænsomt, og man får ikke den skamkogte kål fra barndommen. Jeg giver en medium blomkål 30 min ved 96 graders damp, nemt, og så kan man passe gryderne imens den bare står og hygger sig.
Hvis du har en dampovn, hvad bruger du den så mest til?
Skriv et svar