Blåbærsorbet
Blåbærsorbet er vildt nemt at lave, og smager forrygende. Der er efterhånden rig mulighed for at skaffe blåbær i Danmark. Jeg havde købt udenlandske friske bær i bakke. Alternativer kunne være:
Frosne blåbær, blåbær fra haven, eller selvplukkede blåbær fra den danske natur, eller eventuelt mosebølle, som man kan finde på heden, og som nemt kan bruges som erstatning for blåbær (de fleste kan alligevel ikke se forskel på dem
)
Der findes et par steder hvor man kan købe pluk-selv blåbær i sæsonen også, f.eks Halskenbjerg i Sdr. Omme. Sæsonen varer ca. fra juli til september.
Blåbærsorbet (lidt over en halv liter)
200g blåbær
130g sukker
200g vand
30g glukosesirup
Saften af en halv citron
Vask blåbærrene. Imens tag sukker og vand, og bring det i kog i en lille kasserolle. Lad det koge en 4-5 minutter, og tag det så af varmen, og put glukosesirupen i, og rør rundt til det er opløst.
Lad sirupen køle lidt mere ned, og put så blåbærrene og citronsaften i, og giv det en ordenlig tur med stavblenderen.
Læg mærke til den flotte farve bærrene afgiver.
Køl det ned i køleskabet, og kør det så på en ismaskine. Spis med det samme eller put det i fryseren til senere brug.
Har du ikke en ismaskine, så put det i en flad beholder med låg, og stil det i fryseren. Tag det ud hver 20. minut og rør godt rundt i det, indtil det er så stift man ikke kan røre ordenligt i det mere, og lad det så fryse færdigt.
Når blåbærisen skal bruges så tag den op lidt i forvejen, så den kan få en bedre konsistens. Desuden vil isen smage af mere, hvis den ikke er -18 grader. Server isen når den er ca -12 grader. Ja, jeg ved godt det er svært, så mit bedste råd er at lade den stå lidt inden man begynder at tage af beholderen.
Lignende indlæg:
Rabarbersorbet – kødfarvet is! (3)
Jordbærsorbet med balsamico (4)
Synes du om dette indlæg?





November 30th, 2009 at 09:12
Meget smuk is

Signe´s last blog ..Brændende kærlighed
November 30th, 2009 at 11:26
Ja, det er en flot is, som endda smager godt også
Det er imponerende så meget farve der er i de små bær.
December 3rd, 2009 at 08:47
Det skal da prøves. Jeg tænker på, om man kan gøre det samme med hindbær og bormbær som jeg elsker?? Tænker at kernerne måske bliver et problem – nogen erfaringer?
December 3rd, 2009 at 11:23
Man kan sagtens bruge andre bær, men hvis det er f.eks hindbær, så ville jeg køre dem igennem en si før jeg brugte dem, så er man helt fri for kernerne.
December 4th, 2009 at 04:21
Tak Lars, ja det var da løsningen
God weekend!
January 1st, 2010 at 04:14
Fantastisk sorbet. Serverede den i går sammen med crème brûlee – bedre dessert fåes vist ikke:o)
Godt nytår!
HanneK´s last blog ..Julefrokost – Anderilette
January 11th, 2010 at 02:47
@HanneK:
Godt nytår selv. Isen er super synes jeg, den bringer virkeligt den gode smag i bærrene frem, og farven i bærrene giver en imponerende farve til isen også.
February 6th, 2010 at 01:22
[...] Lagen der nu gerne skulle være kogt ned til sirup kan enten bruges som præcis det ord, nemlig sirup til en dessert eller man kan køre en smule vand i lagen og gemme den som sorbet. [...]
July 5th, 2010 at 11:55
hvad skal man lede efter af ismaskine. så en den anden dag men der skulle man fryse røreskålen i 24 timer!
thomas kaarup´s last blog ..saftige kødboller
July 7th, 2010 at 10:20
Hej Thomas,
Det er et svært spørgsmål at svare på. Har du plads i fryseren til en af dem med skål, og er nybegynder vil jeg starte der. Jeg startede selv med en lille Kenwood maskine, som jeg købte stort set ubrugt for 75,- i Den Blå Avis.
Har du lidt mindre plads i fryseren laver Philips en god model hvor det kun er selve fryseelementet (sådan en stor plade) man smider i fryseren.
Får du brugt ismaskinen meget, så kan du overveje en model med kompressor på, men da det kan være en større udskrivning, så vil jeg anbefale at starte med de simplere (og langt billigere) modeller, og så skifte, hvis behovet er der.
Fordelene ved modellerne med kompressor er at de kan lave flere omgange is lige efter hinanden, og ikke kræver 24 timer i fryseren før hver is køres. Desuden kan de ofte lave større mængder is.
Ulemperne er den højere pris, og at de fylder i køkkenskabene.
Jeg har selv en gammel Simac Il Gelataio Super, som jeg købte brugt fra Italien. Den har efterhånden lavet rigtig meget is, og selvom den larmer helt vildt, så er jeg rigtig glad for den.
Skulle jeg købe en ny idag ville det nok blive en Nemox eller Musso Lussino.