Banankage med nelliker – TGRWT #11

UK summary below. Banankage, en klassiker i bagekategorien. Parret med nelliker, måske knap så klassisk. Khymos.org har en runde af (They Go Really Well Togheter), hvor banan og nelliker skal parres, og da jeg ikke ligefrem er nellike-fanatiker, så synes jeg at det skulle prøves. Ideen er at fordi banan og nelliker har nogle smagskomponenter som er sammenfaldende, så vil de "teoretisk" set passe godt sammen. Dette fænomen kaldes også food pairing. Da jeg læste om banan/nellike udfordringen, så fandt jeg nogle nelliker frem og smagte på dem, som de var. De er stærke sådan lige fra posen. Men man kunne godt smage at der var nogle nuancer af banan i dem, især hæftede jeg mig ved at nellikerne havde en lille frisk smag, som smagte lidt som ikke helt modne bananer smager. Desværre var der også en pepermynte(?) smag, som var ret voldsom, og den generelle smag af nelliker var ret dominerende, så man skulle gnave noget på sådan en nellike før man kunne få tungen til at smage bananen. Måske var det lidt søgt, men jeg synes altså der inden under den tunge smag af nelliker var noget som mindede om banan. Nuvel.. hastigt til første eksperiment, så der kunne ske noget food pairing. Jeg fandt en banan frem, og stak en flok nelliker i den, ligesom nogle gør med appelsiner til jul. Jeg lod bananen ligge til dagen efter, og smagte så på den. Nellikesmagen var tydelig, men man kunne fint smage bananen også. Man fik den søde banansmag først, og så kom nellikerne, og eftersmagen var mest domineret af nellikerne. Ville jeg blande de 2 smagsnuancer igen? Det tror jeg ikke. Jeg synes nu bananen var bedre uden nellikerne. Nu skal det være sagt jeg aldrig har været den store fan af nelliker, så det er måske ikke helt retfærdigt. Nuvel, jeg synes ikke rigtigt jeg havde fået lavet en opskrift, så jeg tænkte lidt over hvad jeg ville lave, som kombinerede de 2 ingredienser. Valget faldt på en gammel kending, nemlig banankage, som jeg ved smager fantastisk uden nelliker. Dog uden chokoladeovertrækket, så smagen ikke blev forvansket af yderligere ingredienser. Jeg bagte 3 små banankager med nelliker, samt en referencebanankage uden nelliker, for at kunne sammenligne. Samt resten af familien elsker banankage, og de ville absolut ikke have den med nelliker i. Banankage med nelliker: 2 dl  sukker 3 æg 2 tsk vaniliesukker 100 g hvedemel 75 g  smør 1 tsk bagepulver 25 g  kokosmel 2 stk bananer 1 tsk stødt nellike Fremgangsmåde som i denne banankage Dog er der den forskel at der sammen med melet, kokosmel og bagepulver blandes 1 tsk. stødt nellike i. Konklusion: Nu har jeg et stykke tid gået og spist banan/nellikekage, og jeg er nået til det punkt hvor bare tanken om nelliker får maven til at vende sig. Jeg var ikke vild med nelliker i forvejen, og nu har jeg nok fået en overdosis. Smagen i kagen er slet ikke ligesom reference-banankagen, men derimod domineret af nelliker. Konsistensen er magentil, farven er brunere, men smagen af banan mangler helt og aldeles. Når man spiser kagen får man først en sød smag lidt ala krydderkage i munden, som så udvikler sig til en let bitter eftersmag af nelliker. Eftersmagen varer ved i et par timer, for lige at minde en om den dejlige smag af nelliker. Jeg delte en kage med min far en dag, og fortalte om at jeg synes den havde en alt for lang eftersmag af nelliker, og han nikkede og smilte, og spiste løs. 3 timer senere ringede han og fortalte at det med eftersmagen var helt rigtigt, og nu kendte han 2 ting man kunne smage hele dagen: Gammel Dansk og nellikekage. Det har være interessant (i ordets bredeste forstand) at lave dette forsøg, men dette er ikke, en kage som jeg bager igen. Ud af de 3 små kager jeg bagte, blev jeg nødt til at smide den ene ud. Referencekagen til gengæld, var væk næsten med det samme. Update: Her 14. dage efter eksperimentet, spiste jeg en banan, og jeg var lige ved at smide den ud, for den smagte jo af nelliker. Det er for mig da et bevis på at bananer og nelliker har nogle sammenfaldende smagsnuancer. Jeg håber så ikke at alle bananer fremover vil smage af nelliker. UK Summary: This have been quite an adventure, from nibbling whole cloves, to inserting cloves into bananas, and baking my favorite cake (Banana Cake) with cloves added to it. In the whole cloves I could taste a veak flavor of almost ripe bananas, but it was overshadowed by the more powerfull flavors (peppermint inthere?) of the cloves. I baked a banana cake with coconut powder, and then added 1 teaspoon of ground clover to the mix. The cake itself was baked at the same time as my normal banana cake (for reference). When eating the clove-injected banacake the first impressions was like a spice cake, where the texture was like a bananacake. You could feel the banana in the mouth, but only hints of the taste was there. The taste then evolved into more regular cloves taste, and the aftertaste was a slightly bitter cloves taste, which lasted for hours. I've never really liked cloves, and by now thinking of cloves makes my stomach turn, so I would not deem this recipe any success. I baked 3 small cakes of banana/cloves, and had to throw one of them away. The reference cake on the other side did not last long. Update: Here a forthnight after the experiment i ate a banana, and I almost threw it away, because it had a destinct taste of cloves. That for me tells me there is a significant overlap in flavors between banana and cloves. I sure hope bananas wont taste like cloves to me forever. Any questions? Leave a comment, and I will reply to them. English comments are of cause welcome.

Relaterede indlæg:

, , , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. blog.khymos.org » Blog Archive » TGRWT #11 round-up - 2. november 2008

    […] cake with cloves by Grydeskeen Verdict: When eating the clove-injected banacake the first impressions was like a spice cake, where […]

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This