Baconsvøbt unghanebryst på grill

Når det er sommer, så skal der grilles! Jeg havde været så heldig at finde nogle unghanebryster på tilbud en dag jeg var ude at handle, og det var egentlig meningen at unghanebrysterne skulle have været stegt i ovnen, men da det blev ved med at være tørvejr, blev grillen startet op. Så står man der med en flok unghanebryster, som man skal finde på noget med. Frem med bacon, omkring unghanebryst, og i med nogle tandstikker for at holde baconen på plads, når de skulle grilles. På med friskkværnet peber og en lille smule salt. Baconen er salt i forvejen, så pas på med for meget salt. Imens grillen blev varm, så blev der lige vasket en flok nye kartofler (desværre ikke fra haven), og sat over til kogning. Havde jeg haft mere tid, så havde de lige fået lidt mindre tid i gryden, og så lige en hurtig smørstegning til sidst. Imens kartoflerne koger, så skal de baconsvøbte unghanebryster grilles. På med dem. Jeg gav dem godt med direkte varme i starten, så de kunne få noget farve på begge sider, og for at sikre mig at unghanebrysterne blev helt færdige indeni fik de lige noget tid med indirekte varme, og med låg på grillen. Imens unghanebrysterne steger, så er der lige tid til at lave en hurtig sommersalat med vinaigrette til. Er man ikke så hurtig med kniven (eller skal underholde gæster), så kan man også lave salaten tidligere.

Relaterede indlæg:

, , , , ,

4 Responses to Baconsvøbt unghanebryst på grill

  1. Lise 10. juli 2009 at 10:03 #

    Uhm vi fik også kyllingebryster med bacon i sidste weekend. Vi havde dog skåret en lomme i kyllingen, som blev fyldt med hjemmelavet peberfrugts pesto 🙂
    .-= Lise´s last blog ..Min mand er i avisen… =-.

  2. Michael Kjeldsen 19. juli 2009 at 20:35 #

    Uhm, lyder sgu lækkert! Det må prøves næste gang der er gæster. Men hvor er opskriften på sommersalaten?

  3. Lars 19. juli 2009 at 21:56 #

    @Lise:
    Det lyder som en god ide, der er også masser af plads i sådan nogle hanebryster.

    @Michael:
    Hehe, der er ikke rigtig nogen opskrift, det var bare lige hvad vi havde af årstidens grøntsager. Icebergsalat, radiser, peberfrugt, agurk. evt. tomat.

  4. Morten 20. juli 2009 at 12:28 #

    Kort sagt – tag hvad der er og rod det samme med en vinagrette:)

    Hvilket minder mig om at jeg bliver nød til at få lavet et indlæg om en salat jeg lavede i Barcelona. Rucola vendt i en sherry eddike vinagrette og ikke andet.

    Nok den bedste salat jeg nogensinde har fået..hold da op, men nu var det også en udemærket sherry eddike jeg fik købt mig der:)

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This