Mad i Danmark – Tænk sig det kan også smage godt!

 

Aftenstemning på Bornholm

Aftenstemning på Bornholm

Min interesse for mad kan spores alt for mange år tilbage, så da vi startede Grydeskeen for  præcist fire år siden i dag var jeg sikker på at jeg havde viden og erfaring nok til at lave en masse opskrifter og indhold flere år frem i tiden. Oh boy, blev jeg klogere.

For mig gik der cirka seks måneder, så begyndte jeg at løbe tør for ting at sige.. Det var ret skræmmende men fik mig til at reflektere over hvad der skal til for at forny sig, for at holde det spændende for dig som læser, men også for mig selv.
Svaret lå netop i det jeg gjorde – reflektion og research. Nye input giver nye ideer.
Så vi har på Grydeskeen haft faser med hjemmelavet is, pølser, ost og som noget af det første molekylær gastronomi inden det blev populært her til lands.

Vi handler alle i discountbutikkerne. De er belejlige, hurtige og altid lige om hjørnet. Der er også et fint udvalg af varer og smage fra alle verdenshjørner.
Men det er altid det samme. Hvor mange her tager sig selv i at gå efter de samme varer, følge den samme rute i discountmarkedet? Altså medmindre discountbutikkerne laver deres halvårlige omflytning for i en kort periode at få os til impulskøbe mere. Jep, de ved godt at de er ensformige og istedet for gøre varerne mere spændende, så flytter de om istedet..

Personlig er jeg så træt af pålæg i discountmarkederne. Nøjagtig de samme produkter som har været der siden jeg for alt mange år siden flyttede hjemmefra, ja før det endda. Rullepølse, skinke, filet, hamburgryg, de samme salater, den samme smag.
Måske lidt tyndere, med lidt mere gulerod i salaterne og de frosne grøntsagsmix, fordi det kan holde prisen nede og ikke mindst optimere indtjeningen. Vandpumpet fersk kød der ikke er fersk kød ifølge de folkevalgte, pølser lavet af affaldskød fra slagteriprocessen, gulerødder i tre kilos pakker, som jeg aldrig når at få brugt, fire kilo slik på tilbud og listen bliver ved.

Værst af alt – det smager bare af mere af det samme….

Det er så kedeligt, så forudsigeligt. Tænk sig at skulle se frem til at handle de samme evindelige gentagelser indtil vi får kedet os ned i gravens dyb.

Det er min anke mod vores discountmarkeder – De er så usigeligt kedelige smagsmæssigt. En indkøber skal bruge spegepølse til 240 butikker på landsplan, lad det blive til trestjernet ensformighed 25 paller med 40 colli på hver. Leveres flere gange om måneden til centrallageret, ensformet med E-nummer og krydring.. Oh suk, oh ensformig, oh discountmarkedernes stordrifts kedelighed.

Jovel, der er kommet mere variation i discountbutikkerne. Indflydelsen fra de rejseglade danskere har været med til at introducere nye varer i kølediskene – men det er stadig ensartet variation. Se en skinke fra Tyskland, fluks send 40 paller af den med mest fortjeneste. Tapas er populært, lav en tapas pakke med 2 slags spansk ost, en syltet peberfrugt og 2 skiver tørret skinke. Hold nu prisen nede!
Så kedeligt, så ensformigt, så forudsigeligt…

Variation er effektivitetens modsætning, eller det var det indtil vi flyttede os ind i et digitalt samfund. Pludseligt kan vi på online, opleve stor variation i udbud, i kvalitet. Ikke mindst giver den digitale revolution os alle mulighed for at gå på opdagelse i en verden af oplevelser, indtryk og smage som efter discountmarkedernes indbyggede ensretning var fremmede for os.

Før den digitale verden var variation i smag, litteratur, nyheder, oplevelser noget der var forbeholdt specielle tilfælde. En anmeldelse i en avis eller et magasin, noget der blev populært på tv eller i radio.
Madmæssigt var variation forbeholdt hvis der kom gæster, skulle kræses i en speciel anledning – der skulle ledes efter en specialbutik, hvor vi sjældent kunne gå efter noget specielt, men måtte lade os friste af hvad der var på hylderne. Det var dyrt, utilgængeligt og besværligt.

 Vi var fattige i oplevelser, i viden og i smage.

For mig var det smør (ok, alle madbloggere stop med at grine) der fik mine øjne op for variationen. En dag hos min slagter lå der en lille rund plastikbøtte i hans udstilling. Med røde bogstaver står der gammeldags kærnet smør. Lidt skræmt spurgte jeg om hvad det nu var for noget uvant noget.
Begejstret blev der fortalt om en lille producent der lavede sin egen smør på den gammeldags  metode. Draget af nysgerrighed, men stadig ikke sikker på om det var farligt eller ej, fik jeg købt en med hjem.

Jeg havde for en sikkerheds skyld også købt en Lurpak i et discountmarked, så følte jeg mig sikker og der var noget at sammenligne med. Jeg startede med den gammeldags kærnet smør. Først forundret, så lidt skræmt over at en kendt ting smagte anderledes end jeg kunne huske den nogensinde havde gjort, smagte jeg igen.
Det var anderledes og himlen faldt ikke ned om ørerne på mig.  Det var ufarligt, selv om det var ukendt. Jeg husker ikke den gammeldags kærnet smør som markant bedre, bare anderledes.

Kvæg på Bornholm

Kvæg på Bornholm

Samme aften skulle jeg stege en bøf og besluttede mig til at bruge det nye smør til at stege i. En klump af smørret ramte den varme pande foran mig og straks blev mit sind fyldt af barndomsminder. Duften af smørstegt rødspætte fra min barndom, den helt umiskendelig duft af smør der smelter, bruser og syder på en varm pande.
Pludselig slog anerkendelsen mig hårdt. Hvor havde den duft været henne de utallige gange jeg før havde stegt i smør?

Dagen efter besluttede jeg mig for at lave et eksperiment. Panden røg på for fuld blus. En klump af Lurpak smør røg på panden, uden at den let cremede smørduft kom frem. Panden blev vasket og sat på blusset igen og nu røg den gammeldagskærnede smør på panden og straks bredte den samme duft af smør på panden igen.

Tænk sig smør er ikke bare en ensformig gul masse, men der er forskel i smag, konsistens og duft!

Siden da har jeg haft den samme oplevelse masser af gange – Første gang jeg smagte Læsø salt. Salt er ikke bare en kemisk forbindelse, der kan være variationer i smagen. Is er ikke bare den syntestiske smag af trefarvet fra frysedisken og listen bliver ved.

I starten af min rejse udi smagenes variationer var det meget udenlandske specialiter, der var på menukortet. Franske, spanske, italienske lækkerier. Lande og nationer med en kultur for at værdsætte variation i deres gastronomi. Frankrig, landet med så mange oste at du skal sætte et liv af til at smage dem alle. Oh, at vinde i lotto og sætte tid af til at smage dem alle…

Men hvad bliver det næste?

Igennem årerne med Grydeskeen og ikke mindst den synlighed vi som madblogs efterhånden har fået så er jeg blevet eksponeret for flere og flere spændende danske produkter.

Det var et stigende antal små mejerier rundt omkring i det danske land der fik mine øjne op for at der foregår en hulens masse spændende ting rundt omkring. Der var engagerede mennsker som Marianne og Preben bag Sønderhaven Gårdmejeri, Erling fra Villerslev Skaldyr der laver de første økologiske blåmuslinger i Danmark og mange mange andre producenter  der laver deres ting efter hvordan laves det bedste produkt og ikke nødvendigvis efter hvordan man bedst får sit produkt ind i fødekæden hos de store discountmarkeder.

De laver fantastiske spændende og gode produkter. Der er holdninger bagved, til produktionsformen, til smagen, til dyrevelfærd, til naturen, til samfundet, til det at drive en fødevare virksomhed.

Men det er også hårdt, ved jeg fra mange af dem jeg har snakket med. Et distributions- og indkøbsystem der er bygget mod discountmarkedernes store kæder og økonomiske forhold gør det svært for dem at komme ud til kunderne. Indkøbsmønsterne i en travl hverdag hvor de fleste bare skal have handlet og så hjem og slappe af, gør at vi alle smutter forbi det lokale discountmarked. Jeg gør det.
Restaurant og spisesteder handler hos Metro, Inco og leverandører og begrænses af deres iøvrigt udmærkede udvalg.

I stedet for er der ildsjæle som Lars Peter og Jette fra Kærsgård,  der arrangerer markeder som Bondens Marked, Der bliver lavet gårdbutikker, webshops, og tiltag som Smagen af Danmark arbejder på at udbrede kendeskabet og lokke os ud og prøve de spændende produkter der bliver lavet rundt omkring.
Mange og gode tiltag der drager mig som foodie til deres produkter. Men det kræver overskud, og det kræver tid at opsøge dem.

For mig som kunde betyder adgang og nemhed en del. Jo som foodie, blogger og livsnyder bruger jeg meget mere tid på at finde og prøve nye produkter. Torvehallerne på Israelsplads i København er blevet et åndehul, hvor jeg kan handle til et enkelt måltid med gode råvarer – stadig dyrere end discountbutikkerne, men det har trods alt discountbutikkens fordel af at det er samlet. Jeg skal ikke løbe fra den ene ende af København til den anden for at finde råvarer.

Torvehallerne, Israelsplads. København

Torvehallerne, Israelsplads. København

Men for mange er det ikke en mulighed. Det kan være manglende interesse, tid, lyst, penge eller manglende viden om tilberedning der afholder os fra at komme sådanne steder.
Hvilket er helt i orden, ingen løftede pegefingere herfra. Vi lever alle vores liv efter bedste evne, og min holdning er at det skal respekteres i den her debat.

Smag og kvalitet

Men som madkommunikatør, som det så prosaisk kaldes i disse dage, må jeg forholde mig til hvad jeg synes der er kvalitet og give plads til det på bloggen.
Kvalitet når det kommer til mad er forplumret af at der er forskellige kvalitetsbegreb der flyver rundt. Der er lovmæssige, sundhedsmæssige, politiske, industrielle og mange flere. Desuden er der alle mulige interessenter på spil. Landbruget, økologiske landbrug, politikere, interesseorganistationer, discountbutikker, store og små virksomheder, industrien og mange mange flere der alle har en holdning der endelig skal styrke lige deres område og helst under dække af de “kun tjener almenvellet”, men ingen af dem snakker om smag?

Smag er nok den vigtigste ting ved mad, og nok den ting ved mad der er mindst om i debatten, med mindre man som mig færdes blandt andre der går op i at ting smager godt! For et par uger siden til et arrangement sad vi 5 granvoksne mænd og diskuterede Bearnaise sauce. Der var kulturelle betingelser indover, forskel på saucen fra ind og udland, fremstillingsmåde og meget andet – det var guddommeligt og berigende. For hvad vi virkeligt diskuterede var kvalitet og i sidste ende er det smagen der tæller – lige som i Masterchef.

Vejbod på Læsø med skalotteløg fra Læsøstammen

Vejbod på Læsø med skalotteløg fra Læsøstammen

Kan en fødevare få bedre anbefalinger end at den smager godt?
Helt ærligt, du kan have verdens bedst producerede industrielle biodynamiske ting med økologisk tilbehør uden fedt, salt, sukker, smag og hvad har vi ellers af gode råd..hvis det ikke smager godt så er der ikke noget mere ligegyldigt.

Igennem det sidste år er Lars og jeg begyndt så småt at lave indlæg om de producenter vi møder på vores vej rundt i det danske gastronomiske univers der laver ting der smager godt. Det har givet gode oplevelser smagsmæssigt, men også vist os hvor meget lidenskab og engagement der er ude omkring.

De gode oplevelser, den lidenskab og det engagement vil vi godt bakke op om gennem Grydeskeen.dk. Så her i dag på vores fire års fødselsdag går vi i luften med vores nye kategori: Mad i Danmark. 
Udover at skrive om al den velsmagende mad vi støder på, vil vi også tage os tiden at undersøge andre forhold omkring fødevarer i Danmark. Måske endda få personer med anden tilknytning til fødevarer til at fortælle os om deres holdninger og tilgang til fødevarer.

Vi tror på at dansk producerede fødevarer der smager godt, har og skal have en fremtid i Danmark.

Bare rolig, der vil stadig komme opskrifter, masser af dem 😉

 

Relaterede indlæg:

9 Responses to Mad i Danmark – Tænk sig det kan også smage godt!

  1. Mogens Bisgaard 3. august 2012 at 10:22 #

    Det er godt og smukt skrevet – tillykke med fødselsdagen og det nye initiv! Der er faktisk masser af gode råvare, ærlige producenter og madhåndværk af høj kvalitet, derude, som nok er en messe værd.

  2. Jesper Jarlskov 3. august 2012 at 11:02 #

    Tillykke med fødselsdagen, og jeg er helt enig med Mogens. Godt skrevet.

    Det er et interessant emne at tage op mht. ordentlige råvarer der er værd at spise. Især tilgangen med at folk ikke vælger dårligere kvalitet fordi de er dumme eller dårlige mennesker, men pga. manglende tid, penge, interesse eller andre forhold. Jeg tror på at bedre oplysning om hvilke muligheder der rent faktisk findes rundt omkring i landet kunne overbevise flere om at det ikke nødvendigvis behøver at være et kæmpe arbejde at lave ordentlig mad af ordentlige råvarer.

    Held og lykke med det, og jeg glæder mig til at se hvad i finder frem af gode sager. Jeg håber på mere god inspiration 🙂

    Jesper Jarlskov

  3. Lars Peter Nielsen 3. august 2012 at 11:07 #

    Jeg må også udtrykke min dybeste respekt for dit indlæg, og ønsker tillykke med fødselsdagen. Og takker selvfølgelig for den pæne omtale.

  4. Kim Schulz 3. august 2012 at 11:11 #

    Tillykke med dagen og tak for det dejligt indspark.
    Det er sjovt at huske tilbage til det som startede ens interesse for mad. For mig var det især krydderier som vækkede sanserne og interessen. Når min far havde været i udlandet og slæbt chili fra mexico, 5spice fra kina og lignende med hjem. Smagen var alt andet end “Santa Maria”, og når det kom i maden blev det en ny og spændene oplevelse.
    Derfor har min interesse nok også især været omkring de udenlandske ingredienser og de danske “basisvarer” har indtil for få år siden været ligegyldige for mig (så længe de smagte ok). Dermed ikke sagt at jeg ikke havde interessen for ting fra naturen. Min tid som spejder har givet mig megen interesse for at bruge naturens materialer i madlavningen, men det har altid været som smagsgiver og i mindre grad som “fyld” – Det hakkede kød blev spicet vilde urter, granskud og andet fra naturen….ja “nyt nordisk” var moderne blandt spejderne mange år før det blev “genopfundet”.
    Senere har jeg haft mange af dine “smør-oplevelser” med danske produkter og glæder mig f.eks. hver gang jeg kommer forbi en æble-plantage for at høste æbler….på en time derude når jeg at spise flere æbler end jeg spiser resten af året (nåja altså æbler fra supermarkedet). Smagen af det nyplukkede, superfriske og perfekt modne æble er bare sådan en af de der aha oplevelser som jeg ikke vil være foruden (sjovt nok har jeg ikke samme oplevelse med danske jordbær, som efter min mening er lige så vandede og kedelige som de udenlandske – alle er masseproducerede og alle er fremelskede til at være store, faste og ensartede).

    Nå det blev lidt en smøre fra min side af !
    Vi ses derude ved de små lokale producenter

    over and out,
    Kim Schulz
    grillkokkerier.dk

  5. Klidmoster 3. august 2012 at 12:07 #

    Hip hip hurra med de 4 år – jeg har været med på sidelinjen hele vejen og med stor interesse fulgt med i jeres gøren og laden. Dejligt at kende mennesker der brænder for den gode smag, de unikke råvare og de lokale producenter som Danmark har at byde på. Og SMØR – ja, det var også det der blev vendepunktet for mig. ‘Den blå’ fra Naturmælk og deres biodynamiske i rulle – det er sgu det stof maddrømme er gjort af.

    Jeg glæder mig til at følge med i jeres nye tiltag.

    I er et par dejlige drenge – tak for de gode oplevelser IRL indtil videre 🙂

  6. Anders Damm 3. august 2012 at 12:50 #

    Respekt drenge og tillykke med de 4 år!

  7. Camilla 3. august 2012 at 15:52 #

    Hold nu op for et godt indlæg her på en fredag eftermiddag. Jeg bukker mig i støvet over I har formået at ramme sømmet lige på hovedet i forhold til, hvad jeg synes mad skal handle om og jeg vil glæde mig som et lille barn til at følge med fremover.

    Tak for at I bliver ved med at holde gejsten oppe og tak for at I kæmper for smagen. 🙂

  8. Piskeriset 3. august 2012 at 19:13 #

    Tillykke og ikke mindst tak for mange gode og spændende indlæg. Det er nemlig rigtig sjovt at gå på opdagelse blandt de mange dygtige producenter, vi har herhjemme, og der er langt mere charme – og velsmag – over frugt, bær og grøntsager, man selv har plukket/avlet.

    En enkelt tilføjelse mht. folks valg, når de køber ind – der kan også være problemer med tilgængelighed, dvs. når folk bor i dele af landet, hvor det ikke er så let at få fat i gode råvarer (især hvis man ikke har bil).

  9. Morten 4. august 2012 at 09:55 #

    Tak alle sammen for at ligge en kommentar til vores fødselsdagsindlæg:)

    Her morgen efter må jeg hellere komme igang med at lave nogle indlæg, så vi kan holde dampen oppe:)

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This