Archive for October, 2009

Parisertoast

Det var lørdag, det var alt for tidligt og jeg var sulten. Nysgerrigt kiggede jeg rundt i køleskabet og i hjørnet lå resterne af en Tomme de Savoie (en helt fantastisk ost – prøv den før din nabo!). En pakke tyndskårne skiver af skinke fra et af de mere eksklusive discountmarkeder lå bagved en halv pakke billig toastbrød.

Parisertoast med Tomme de Savoie

Parisertoast med Tomme de Savoie

Hen over hylderne i køleskabet flashede Paristertoast i lykkelige glimt for min øjne. Jeg har et kærlighedsforhold til Parisertoast og har haft det siden jeg var knægt. Utallige er de gange venner har ventet på at jeg fik en Parisertoast på den lokale pølsevogn, som regel før vi skulle ud og have det sjovt.  Folk bliver iøvrigt meget hurtigt utålmodige:)

Read more »

Marineret revelsben med tørristede champignoner og salat

Et styk kursus overstået, alle weekendens planer kulsejlet, og trætheden havde meldt sig. Tidligt var turen gået hjemover i myldretidens deprimerende togtrafik mens ugens indtryk satte sig tungt i sindet. Havde jeg fået gjort det jeg gerne ville?
Jeg lod mig synke  ned i fredagens ulidelige trælshed mens det grå efterårsvejr kækt gjorde sit til at holde mig der.

Revlsben med tørristede svampe og salat

Revlsben med tørristede svampe og salat

Køleskabet var tomt og ideerne udtømt – med friske penge fra automaten daffede jeg forbi min slagter.  Bag disken blev jeg mødt  med en sprudlende betjening og i kølediskene lå alskens lækkerier og kaldte på mig.
Read more »

Frikadeller!

Færdigstegte frikadeller

Frikadeller er en rigtig klassiker i det danske køkken, og der findes omtrent lige så mange frikadelleopskrifter, som der findes mødre.

Hver gang jeg tænker på min Mors frikadeller kommer jeg til at smile, ikke så meget på grund af smagen, men fordi min mor engang dummede sig lidt med en omgang frikadeller (for nu over 20 år siden).

Det var i fordums tid, før mobiltelefonerne havde gjort deres indtog, så når man skulle snakke i telefon, så sad man og snakkede der hvor telefonen nu stod. Min mor var ved at stege frikadeller, og så ringede telefonen.

Read more »

Hjemmelavet smør

Jeg har i et stykke tid gået og funderet over hvorfor jeg aldrig har prøvet at lave min egen smør. Alt hvad jeg har vidst om det kommer fra advarslen fra flødeskumspiskning – endelig ikke for meget, så bliver det til smør!

En ordentlig klump hjemmelavet smør

En ordentlig klump hjemmelavet smør

Hvis man kan være fan af smør – så er jeg superfan. Smør brugt rigtigt giver bedre smag i alle mulige retter og på et stykke nybagt brød bliver det til en lille himmerigsmundfuld. Fugle der synger, farverne lidt klarere og latteren lidt mere dybtfølt. Oh smør!

Read more »

Kollegaerne på besøg til en tre retters menu

Et par af mine kollegaer var blevet træt af at høre om mine eventyr udi køkkenets glæder og fik inviteret sigselv til en tre retters. Ikke fordi jeg var svær at overtale. En ting er at gå og lave mad til sig selv, men det bliver altid sjovere når jeg kan lave mad til en flok venlige mennesker.
Nu er de heldigvis begavet med hver deres aktive liv, så jeg fik en rum tid til at planlægge menuen. En af hemmelighederne ved at have folk til middag er at planlægge det sådan at værten (jeg)  ikke står i køkkenet hele tiden, men kan deltage i hyggen ved bordet.

Derudover var det tidligt blevet sent på måneden og riget fattes penge. Min egen lille personlige finanskrise så at sige. Så det måtte gerne være billigt uden at gå på kompris med smag og oplevelsen. Heldigvis har jeg et par skabe velspækket med krydderier, eddiker, balsamico og hvad der nu kan hjælpe med at berige en ret – så smagsgivere var der masser at vælge i mellem.

Middagen var ikke planlagt til at skulle vises på Grydeskeen, men en af mine kollegaer er uddannet fotograf, så jeg benyttede mig straks af lidt afpresning og fik ham til at snuppe et par billeder af de tre retter så jeg kunne vise dem her. Stor tak til Thomas for det! Så I får billederne at se inde i artiklen.
Read more »