Archive for September, 2008

Bananis

Bananis med brownies

Bananis, normalt når man ser det i køledisken hos den lokale ispusher, så er det en is som er helt gul. Jeg har aldrig forstået hvorfor bananis skal være gul. Det er jo bananskrællen som er gul, og ikke selve frugtkøddet. Måske er det fordi det ser kedeligt ud med en brunlig eller beige bananis, eller også kunne det være isproducenterne rent faktisk bruger bananskællerne til at lave is af, hvem ved?

Read more »

Hakkebøffer med brun sovs og kartofler

En klassiker i det danske køkken! Hakkebøffer med hele molevitten. Selv om madvanerne hertil lands har udvidet sig kraftigt siden min barndom, så kan en god hakkedreng, eller andre af de gamle klassikere stadig få øjnene til at lyse og sætte forventningens glæde op. Det oser af hjemmets madgryder, hygge og gode minder.

Hakkebøffer med brun sovs og kartofler

Det er samtidig en af disse retter hvor barndomshjemmets er den bedste. Selv om jeg igennem årerne har arbejdet mig frem til min egen opskrift, så vil den altid blegne ved siden af min moders. Jeg har dog lånt en håndfuld tricks fra den måde hun laver hakkebøfferne på.
Read more »

Ost: Mit første forsøg på hjemmelavet gorgonzola

Da jeg sidste år begyndte at lære at lave ost, var det oste der ikke skulle lagres meget som jeg forsøgte med i begyndelsen. Min første ost der skulle lagres var en gorgonzola. Jeg faldt tilfældigt over et billede af dette, mit første forsøg udi lagring af oste.

Første forsøg på hjemmelavet gorgonzola

Første forsøg på hjemmelavet gorgonzola

Read more »

Hjemmelavet rødvinssennep

Sennep, det er da noget man køber! Ja, og som så mange andre tilvirkede ting vi bruger i køkkenet, så kan det være sjovt at lave selv. At det så samtidig ikke er svært at lave gør det hele meget sjovere.

Hjemmelavet rødvinssennnep

Hjemmelavet rødvinssennep

Read more »

Mynteis med chokoladestykker

Mynteis med chokolade

Mynteis er nok en af de mest oversete istyper som findes, er den lavet godt, så er det en rigtig god is, som man virkeligt har svært ved at slå med andre istyper. Desuden er det ikke lige sådan en is man finder i skranken henne hos købmanden, og hvis man endeligt gør, så er den lavet på essenser, og så går den herlige smag fløjten.

Read more »

Brownies

Brownies med bananis

Brownies er min yndlings chokoladekage, og den her opskrift fra Heibergs børnedessertcirkus, er som Morten Heibergs skriver: “Verdens bedste brownies”. Den er simpelthen utroligt lækker, og at den er nem at lave, enten alene, eller sammen med børnene, gør jo ingenting.

UPDATE: Heibergs Børnedessertcirkus er desværre udsolgt fra forlaget, men han har udgivet en anden børnekogebog, nemlig Heibergs vilde dessertcirkus, som også er rigtig god.

Hasselnødder

Verdens bedste brownies

350g smør

350g mørk chokolade, hakket
6 æg
500g sukker
½ vaniliestang (kornene derfra)
225g hvedemel
1tsk groft salt
275g grofthakkede hasselnødder

Read more »

Blommer i maderia

Jeg skulle have brugt de sidste blommer på træet, og igen var syltebogen god. Hjemmelavede blommer i maderia! Alle kender Anton Bergs små marcinpantærter med blommer i maderia, og jeg var kommet i tanke om at Anton Berg på en eller anden måde måtte have fået ideen et sted fra. Jeg fandt en opskrift på Blommer i maderia i Den Grønne Syltebog (81. oplag! Vildt!)

Halve blommer

Read more »

Texturas eksperiment 01: Tomatsalat med hjemmelavet feta

This post is in Danish. If you would like it to be translated to English, please leave a comment, and we will get back to you.

Det har været overvældende at skulle gå igang med at eksperimentere og lege med mit nye Texturas sæt. Når jeg normalt er i køkkenet er det med elementer jeg kender, varme, kulde, fugtighed, tørhed, surt, sødt og alle de ting vi normalt associerer med at fremtrylle velsmag, så er dette er ukendt område.

Tomatsalat med tomatvand spheres.

Read more »

Blommesorbet

Blommesorbet færdig i maskinen

Min ‘nye’ ismaskine kom med posten fra Italien, og for lige at se om den havde overlevet postens kærlighed, så skulle den jo lige prøves af. Jeg havde haft en travl dag, så hvad gør man klokken 22 om aftenen når man vil lave is, og der ikke ligefrem er overflod i køkkenet? Man plukker da et par blommer og laver blommesorbet!

Read more »

Ostehapser med safran og trøffelsmør

Ost er en klassisk måde at ende et måltid på. Store osteborde bliver hevet rundt til almen fryd på de bedre restaurationer, og Frankrig bryster sig af at have firehundrede forskellige oste.

Åh ost! Hvid, fast, blød, blå, stærk, mild, gammel, frisk, ung og bare dejlig.  For nogle år siden var jeg på Horizonten i Køge med nogle venner og vi fik serveret en brie der var skåret over på langs og så blidt fyldt med fine skiver af trøffel. De to halvdele lagt sammen igen, pakket ind i film og så lagret i køleskabet i et døgn. Det smagte himmelsk!

Da jeg så fornyligt holdt en lille middag skulle jeg beslutte mig til hvordan den skulle rundes af. Jeg fik lyst til at eksperimentere med teknikken.
Hvidskimmelost som brie og lignende er den perfekt bund for at prøve det her. Jeg dristede mig til at købe en gedeost og en brie i den bedre af de mange discountbutikker her i stormetropolen ud fra tanken, at gik det galt ville jeg ikke ærgre mig over det så kraftigt.

Read more »

Næste side »