Archive for August, 2008

Ost – Hjemmelavet ricotta

Ricotta er et fantastisk biprodukt af ostefremstillingen. Når du er færdig med at lave en ost, for eksempel flødeost, feta, fast- eller skimmelost, har du en hel del ostevalle tilbage, det er den der bruges til at lave ricotta. Italy.dk har en god artikel om ricotta. Italy.dk er i øvrigt et fantastisk site til folk der kan lide italiensk mad.


Jeg laver som regel ost af 8-10 liter mælk. Hæld en liter sødmælk (jeg har prøvet med double creme (ekstra cremet fløde) og det gav en ricotta med en rundere smag) i vallen.
Ostevallen bringes til kogepunktet (jeg varmer altid min ost i en gryde, så for mig er det bare at tænde for komfuret). Lad være med at skrue helt op, da der er en del sukker i vallen. Den brænder let på af den grund. Der skal ikke røres ret meget rundt. Read more »

Ost – Hjemmelavet parmesan

Jeg tog en tur ud til Osted Ost & Mejeri der ligger syd for Roskilde for at købe mælken til mit osteri denne omgang. Jeg har prøvet at lave det på almindelig mælk fra discountbutikkerne med udmærket resultat, men de gange jeg har smagt Osteds mælk har den lige smagt af lidt mere. Så med tanke på at den smag må få en indflydelse på den færdige ost. Deres mælk er ikke homogeniseret iøvrigt.

“22 liter mælk”, lød mit svar på hvad de kunne hjælpe mig med i butikken. Hvilket gav mig et underligt blik, men jeg fik venligst stillet en sækkevogn til rådighed, så jeg kunne få det ud til den lånte bil.
Derhjemme havde jeg brugt formiddagen på at få gjort hovedrent i køkkenet. Ost skal i mange tilfælde lagres i lang tid, så det gælder om at holde det hele så rent som muligt.  Alt der skulle bruges blev vasket godt og grundigt. For så inden brug at blive skoldet med kogende vand. Selv tallerkenen jeg brugte til at ligge piskeris og andet på havde fået den tur.

Hvad skal man bruge for at lave ost? Read more »

Hjemmelavet ost – en serie

Ost. En spise de fleste af os her til lands tager for givet. Enten vel indpakket i en af de utallige discountbutikker vi normalt går på jagt i – eller som smagsoplevelser fra ostehandleren, rejsen eller restaurationsbesøget. Men ikke en spise de fleste af os har den store ide om hvordan bliver lavet. Det er noget med mælk og hvis man ved lidt mere osteløbe. Engang imellem får vi et indblik i processen på tv ved at se store metaltanke i et sterilt miljø, og andre gange billeder fra en lille bjerghytte i Italien eller Frankrig. To ydrepunkter, men ikke noget der har gjort mig klogere på processen.

Uvidenhed er ikke en dyd, så da jeg rent tilfældigt sidste sommer faldt over Dansk Hjemmeproduktions osteri havde jeg fundet årets fødselsdagsgave ønske. Stor var min glæde da der ankom en pakke med osteriet. Forældre er en herlig ting – mange tak til dem :)

Parmasan lignende ost i saltlage

Frisklavet parmesan ost i saltlage

Read more »

Rabarbersorbet – kødfarvet is!

Kødfarvet is
Kødfarvet is

Rabarbersorbet. Denne oversete lyserøde gudespise ser man alt for sjældent. Hvis man har rabarber i haven, så bør man indimellem lave denne lækre is, som kan spises sammen med fx en rabarberkompot eller en jordbærtærte, eller bare for sig selv.

Farven på isen kan variere fra nærmest lysegrøn til rød, alt efter hvilken form for rabarber man har til rådighed. Jeg havde kun de grønne rabarber, så jeg snød, og puttede lidt rød frugtfarve i, for at isen i det mindste skulle være lidt rød.

Read more »

Pizza, pizza og masser af pizza

Tre mænd, trætte efter lange aftener på et projekt og alt for trætte af købemad. Jeg var kommet til at snakke om nogle hjemmelavede pizzaer jeg havde lavet nogle uger i forvejen. Inden vi havde set os om, sad vi i bilen på vej ud og handle.

Det blev til mange små pizzaer med forskelligt fyld og alt for lang tid brugt på at lave og spise pizza. Heldigvis var der cola til.

Billeder af Morten Sørensen.

Quattro formaggi. Mozzarella og tre slags blåskimmelost.

Margherita - pizza med tomat, mozzarella og basilikum

Regina. Tomat, mozzarella, prosciutto og portobello svampe

Bredbladet persillesuppe

Jeg har ved flere lejligheder lavet den her suppe, når jeg har haft gæster, og den har altid bragt lykke. Den grønne farve fra den bredbladede persille ser også rigtig godt ud i en dyb hvid tallerken. Ren flydende sommer.

Den er også let at lave. Hvilket er en egenskab man ikke skal kimse af når man har gæster. Plus råvarerne kan forberedes før gæsterne kommer.

Billederne er taget af min gode kammerat HC.

Bredbladdet persillesuppe

Read more »

Food pairing #1 – Rabarber og blåskimmel

Jeg har i længere tid gået og kigget lidt på food pairing. Det vil sige at sammensætte ingredienser efter hvad der rent kemisk er af smagsstoffer i dem.

Food for design har kortlagt omkring 250 forskellige ingredienser, og lavet grafer over hvordan de passer sammen.

Eftersom jeg lige havde været i haven og plukke en ordenlig håndfuld rabarber, så var det nærliggende at prøve at se hvad der blev foreslået af matches dertil. En af de sjovere ingredienser man kan parre rabarber med er blåskimmelost, så det skulle da selvfølgelig prøves.

Read more »

Banankager med kokos og chokoladeovertræk, superlækkert!

Ofte når man laver banankage, eller i dette tilfælde banankager, så bliver det en halvklæg kage som virker tung. Denne opskrift med kokos hjælper med at modvirke dette, og giver istedet en kage som føles lækrere, og ikke er helt så tung.

Opskriften er supernem, og tager 5 minutter at smide sammen, så den bliver ofte brugt i vores køkken, når man lige har et par bananer som trænger til at blive spist.

Opskriften er en tilpasning af de gode banankager i Kager der Smager bogen, som har bragt mange gode kager ind i vores liv.

Færdigbagte banankager

Færdigbagte banankager

Read more »

Lammeribben med smørsovs

Oh Irma, du dejlige butik med anderledes udvalg end de sædvanlige discountbutikker, som vi normalt handler ind i for at overleve.
Lige der foran mine øjne lå en pakke med lammeribben. Lam er en herlig spise og ribben fra andre dyr har tit bragt velsmag med sig.

Jeg bestemte mig til at holde det simpelt. Timian, kartofler, et par gulerødder og en god smørsovs. Mange tror at god mad er mægtigt fin på den og meget kompliceret.
Denne ret beviser at det modsatte – god mad er tit enkelt at gå til, det drejer sig om at få den bedste smag ud af de råvare du benytter.

Smørsovsen jeg laver i den her opskrift er et perfekt eksempel på dette. Istedet for at knuse hvidløget med en hvidløgspresser eller bruge finthakket hvidløg, hvilket giver små klumper af næsten rå hvidløg når man spiser det, så bliver det knust til mos på et spækbræt med et knivsblad.

Read more »

Braiseret kanin med svampe og gulerødder

Min kammerat og jeg var et hurtigt smut i den nærmeste Irma hvor vi i køledisken faldt over en “halv fransk kanin”.
De kvikke bemærkninger fløj rundt mens vi med en undertrykt latter, prøvede at finde ud af hvordan man se om en kanin er halv fransk.
I skulle nok have været der, men udfra devicen at råvare der får dig til at komme i godt humør også giver et strålende resultat, valgte vi den halve franske kanin til aftens måltid.

Nogle timer efter, da vi endeligt havde forstået at navnet for den ikke havde noget med hvor den kom fra, var kaninen færdig. Sikke en oplevelse. Saftig, enkel i smagen og dog gennemtrængende.

Read more »

« Forrige sideNæste side »